Newsec er netop udkommet med den nye udgave af Newsec Property Outlook om udviklingen på det nordiske ejendomsmarked. Rapporten zoomer ind på kontorfællesskaber, der er vokset markant de seneste par år.

Den totale mængde af co-working-områder er vokset med 36 procent i de nordiske og baltiske lande fra 2017 til 2018 og vil fortsætte med at stige med yderligere 24 procent i 2019 – op til 680.000 kvm. Co-working som en del af hele kontorområdet vil også fortsætte med at vokse fra 1,5 procent i 2017 til 2,5 i 2019.

En betydelig andel af de største nye lejemål i de nordiske og baltiske lande i det forløbne år har været relateret til co-working. Af hovedstæderne har Stockholm langt det største antal af kontorfællesskaber med tæt på 70 steder. Med knap 40 lokationer ligger København på andenpladsen efterfulgt af Oslo, der har godt og vel 30 steder.

- Initiativer til deleøkonomi er en drivkraft til innovation inden for ejendomsbranchen, og lige nu er co-working som begreb på alles læber. Jeg glæder mig over denne udvikling og tror, at hele branchen har meget at vinde ved at finde kreative måder at arbejde sammen på og gentænke forretningsmodellen. Men jeg vil også gerne understrege betydningen af rentabilitet og bæredygtige forretningsmodeller. Jeg er overbevist om, at delingsøkonomien som et fænomen er kommet for at blive, men det vil ikke være for alle, siger Max Barclay, Head of Newsec Advisory i Norden.

NB! Nordhavn og Refshaleøen med nyt ø-projekt. Konferencen afholdes d. 7. maj 2019.

Forskellige brancher co-worker
I modsætning til den gængse opfattelse er kun 19 procent af dem, der arbejder i kontorfællesskaber i de nordiske og baltiske lande, freelancers eller enmandsvirksomheder. Størstedelen, 65 procent, består af mindre virksomheder med 2 til 10 ansatte. Virksomheder med mere end 10 ansatte, hvoraf nogle er betydeligt større organisationer som Microsoft, KPMG, Electrolux og SEB, udgør de resterende 16 procent.

Med 35 procent har IT-branchen den største andel af dem, der bruger kontorfællesskaber i de nordiske og baltiske lande. Men co-working tiltrækkes også af virksomheder fra en bred vifte af industrier, herunder design, medier, mad, mode, velgørenhed, økonomi og mange flere. Kønsfordelingen af dem, der arbejder i samarbejdsområder, er ens. Når man ser på de medarbejdere, der arbejder i kontorfællesskaber, fra et aldersperspektiv, er 32 procent under 30 år, 55 procent er mellem 30 og 50 år og 13 procent er over 50 år.

Find den samlede Newsec Property Outlook på newsec.dk/npo.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Ungdomsboliger på et modent marked