Rambøll har købt det aarhusianske arkitektfirma Sahl Arkitekter. Opkøbet imødekommer markedets stigende efterspørgsel efter arkitektur og integreret design til såvel nybyggeri og eksisterende byggeri.

Med Sahl Arkitekters 40 medarbejdere om bord får Rambøll mere end 150 medarbejdere, der leverer rådgivning inden for arkitektur og landskab i Danmark.

Opkøbet af Sahl Arkitekter styrker Rambølls position inden for arkitektur og integreret design, hvor arkitekter og ingeniører i tæt samarbejde leverer en samlet ydelse, der favner både de arkitektfaglige og ingeniørmæssige discipliner.

NB! Fredericia investerer 16 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 3. november 2016.

- Vores kunder efterspørger i stigende grad ydelser inden for arkitektur og integreret design til såvel nybyggeri som eksisterende byggeri. Med opkøbet af Sahl Arkitekter vil Rambøll kunne levere en endnu stærkere palet af helhedsorienterede ydelser til byggeriet, hvilket styrker vores position som førende rådgiver i Danmark, siger Ib Enevoldsen, administrerende direktør for Rambøll Danmark.

Med opkøbet får Rambøll et stort fagligt miljø med mere end 150 medarbejdere, der leverer rådgivning inden for arkitektur og landskab i Danmark, og Rambøll vil dermed bredt kunne levere arkitekturydelser til byggeriet i Danmark. Det gælder særligt inden for alment boligbyggeri, uddannelsessektoren og udvalgte dele af industrisektoren, eksempelvis fødevarer og farmaceutisk industri.

Opkøbet vil også tilføre Rambøll nye referencer inden for byudvikling fra flere af Sahl Arkitekters projekter i Jylland. Derudover styrker Sahl Arkitekters erfaring og kompetencer Rambølls forretning inden for bæredygtigt byggeri.

NB! Esbjerg investerer 24 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 11. oktober 2016.

- Vi glæder os til at blive en del af Rambøll, som vi kender godt og har haft et succesfuldt samarbejde med på projekter som Z-huset i Aarhus for A. Enggaard A/S og Arlas nye globale innovationscenter i Skejby ved Aarhus. Det gode samarbejde hænger i høj grad sammen med, at vores værdier matcher hinanden. For vores medarbejdere betyder Rambølls tilstedeværelse, at de nu får mulighed for at samarbejde med Rambølls medarbejdere både i Danmark og globalt. Det vækstscenarie ser vi et kæmpe potentiale i. Samtidig ligger det os rigtig meget på sinde fortsat at udbygge vores netværk i Aarhus-området, som historisk set er vores hjemmebane, siger Morten Thomassen, Partner, Sahl Arkitekter.

Opkøbet kommer som en naturlig forlængelse af opkøbet af arkitektvirksomheden Witraz Architects i 2013, som styrkede Rambøll inden for arkitektur og eksisterende byggeri i den østlige del af Danmark. I 2014 købte Rambøll tegnestuen GBL, som tilførte kompetencer inden for bæredygtig byudvikling og landskab. Med opkøbet af Aarhus-baserede Sahl Arkitekter styrker Rambøll nu sine kompetencer inden for nybyggeri og arkitektur i den vestlige del af Danmark.

Medarbejderne fra Sahl Arkitekter vil den 1. september 2016 flytte til Rambølls kontor i Aarhus.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i Jylland

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Boligudvikling i København frem til 2030

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Ny udbudslov KURSUS