Aarhus Letbane har nu valgt rådgivervirksomheden Rambøll som ledende rådgiver i arbejdet med at designe- og planlægge udbygningen af Aarhus Letbane etape 2. Et projekt som har en anlægssum på 2,3 milliarder kr.

Letbanen i Aarhus skal udvides med en 2. etape med 3 strækninger. Rambøll skal i første omgang gennemføre miljøvurdering (VVM) af strækningerne Spanien til Brabrand samt Lisbjergskolen til Hinnerup for at vurdere, hvordan de kommende linjer vil påvirke omgivelserne. Hvorvidt der her bliver tale om mere letbane eller højklasset bus (BRT) på disse strækninger er endnu ikke afklaret.

Rambøll skal ligeledes lave miljøvurdering på etableringen af en helt ny station i Brabrand, og foretage detailprojektering og udbud af letbanen på Aarhus Ø, hvor en VVM-undersøgelse er i gang. Den samlede bevilling til disse forundersøgelser er på 40 millioner kr.

Aarhus og Favrskov kommuner er allerede i gang med forundersøgelserne.

- Foruden Rambølls lokale viden omkring Aarhus-området vil vi også bringe vore internationale letbane-eksperter ind fra vores videnscenter i Karlsruhe i Tyskland. De kommer med erfaring fra mere end 25 byer i 7 forskellige lande, som vi pt. hjælper med at lave letbaneløsninger, siger Tonni Christiansen, Global Banedirektør i Rambøll.

Arbejdet med etape 2 forventes at blive sat i gang efter sommer og forundersøgelserne forventes færdige i 2021.

Rambøll skal gennemføre projektet i samarbejde med underrådgiverne Gottlieb Paludan, franske Ilex, TrailC og LE 34.

Fakta om Aarhus letbane etape 2

Etape 2 består af:

• Letbane på Aarhus Ø

• Letbane eller højklasset bus fra Lisbjergskolen til Hinnerup

• Letbane eller højklasset bus fra Spanien til Brabrand. I sammenhæng med denne strækning ind-

går en ny station på hovedbanen i Brabrand.


Relaterede konferencer

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Boligudvikling i Jylland

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS