Virtuelle møder kan ikke stå alene, og derfor investerer PwC nu i en omfattende modernisering af hovedkontoret på Strandvejen 44 i Hellerup.

Coronapandemien har ændret vores arbejdsliv markant, og virtuelle møder har vundet indpas mange steder i det private erhvervsliv og i offentlige organisationer. Center for Ledelse (CFL) har for nyligt offentliggjort en undersøgelse, der viser, at medarbejdernes selvoplevede trivsel på danske arbejdspladser er faldet i coronaperioden. Mange længes mod et arbejdsliv, hvor den fælles arbejdskultur og fællesskabet har bedre vilkår, end det, den virtuelle verden kan tilbyde.

- Der er et stor behov for, at vi kan mødes fysisk, hvis vi ønsker at værne om virksomhedskulturen, som er så afgørende for vores trivsel. For selvom de virtuelle møder har vist sig effektive, er det alt andet lige vanskeligt at udvikle eller bygge stærke relationer op med for eksempel en ny kollega eller kunde uden det fysiske nærvær. Vi moderniserer derfor med henblik på at skabe fremtidens arbejdsplads, der kan sikre de bedste rammer for en stærk virksomhedskultur og trivsel for vores medarbejdere, siger Mogens Nørgaard Mogensen, administrerende direktør og senior partner i PwC.

Nordkysten: Investeringer og ejendomsmarked mellem Hellerup og Helsingør. Konferencen afholdes den 14. oktober 2021.

Hos PwC er der derfor heller ingen planer om at indføre tvungne eller faste hjemmearbejdsdage, men der vil fortsat være et stærkt fokus på fleksibilitet med mulighed for blandt andet hjemmearbejde.

- I PwC er vi stærke tilhængere af de digitale muligheder og fleksibilitet med mulighed for hjemmearbejdsdage, men samtidig ønsker vi at undgå, at det virtuelle møde vedbliver med at være den almindelige måde at ses med sine kolleger, kunder og relationer på. Vi investerer i nye og moderne rammer, og vi ser frem til, at vi atter kan mødes fysisk og løfte fællesskabet og kulturen, siger Mogens Nørgaard Mogensen.

Moderniseringen indebærer en gennemgribende nytænkning af PwC’s arbejdsmiljøer og byder blandt andet på et nyt, åbent bespisningsområde, hvor der bliver skabt et aktivitetsbaseret miljø, der sætter medarbejdernes behov i centrum, med mulighed for at arbejde på tværs af teams efter konceptet "eat, meet & learn". Dertil kommer et nyt "executive floor" på 7. sal, hvor der kan afholdes middage med såvel kunder som medarbejdere.

Lyngby: De store projekter. Konferencen afholdes den 25. januar 2022.

Udover selve ombygningen og indretningen, nytænkes der også på andre vigtige aspekter. For etableringen af et levende videnhus handler ikke kun om arkitektur og indretning, men også om en høj kvalitet i PwC’s service-, convenience- og wellbeing-løsninger. Af samme grund er PwC’s Facility Management - hvor ISS er ny landsdækkende serviceleverandør - en vigtig del af modernisteringsarbejdet.

- Vores facility management gør brug af digitalisering og prioriterer ansvarlighed højt i vores løsninger. Ultimativt er målet med moderniseringen, at vores medarbejdere på tværs af landet vil opleve et PwC, der også i sine fysiske rammer understøtter deres udvikling og karriere - og leverer større arbejdsglæde i hverdagen, slutter Mogens Nørgaard Mogensen.


Relaterede konferencer

Ny udbudslov KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS