PropTech Denmark får 4 nye store profiler i bestyrelsen, hvor 2021 blandt andet byder på øget fokus på bæredygtighed og de kommercielle muligheder i både dansk og international proptech.

Foreningen PropTech Denmark går ind i sit andet år med et styrket bagland. Med Rikke Lykke (Patrizia AG), Per Andersen (tidligere PWC), Thomas Fog (Coor Service Management) & Christina Holberg Fenger (Balder) som nye medlemmer af PropTech Denmarks bestyrelse, opruster organisationen med både tunge profiler indenfor ejendomsejere og operatører.

Rikke Lykke er som European Head of Asset Management og del af Patrizias Executive Board en af de højst placerede danskere i den internationale ejendomsbranche. En virksomhed, der i disse år aktivt leder efter nye løsninger i markedet.

- Først når man kommer i direkte dialog med virksomhederne, kan vi for alvor se effekten. Det kan jeg se i Patrizia, hvor vi allerede nu har investeret i en række selskaber. PropTech Denmark er bindeledet mellem de 2 parter, og jeg vil som nyt bestyrelsesmedlem arbejde for, at mødet i endnu højere grad styrkes på tværs af landegrænser, siger Rikke Lykke (Patrizia AG), nyt bestyrelsesmedlem i PropTech Denmark

Blikket mod Nordiske initativer er også noget administrerende direktør af PropTech Denmark, Nadim Stub, peger på i målsætningen for organisationens arbejde mod 2021.

- Bestyrelsens nye konstellation vil give os mulighed for at favne endnu bredere end tidligere, og det vil komme til udtrykke i form af partnerprojekter, nye initiativer herhjemme og i Norden, samarbejder og aktiviteter, siger Nadim Stub.

Plejeboliger til 10 milliarder. Konferencen afholdes den 15. april 2021.

Med blandt andet EG's opkøb af Prosedo og NREPs 2-cifrede millioninvestering i Kodit, synes der ikke længere tvivl om potentialet for proptech i branchen. Det betyder også en stigende efterspørgsel af PropTech Denmarks som platform i det danske økosystem, såvel som muligheder for at samarbejde med proptech-aktører i hele norden.

Ét af de PropTech Denmark initiativer, der netop skal kigge på tværs af Norden i 2021, er det nye partnerskab med Coor Service Management. Her ser nyt bestyrelsesmedlem Thomas Fog, divisionsdirektør for integreret facility management hos Coor, blandt andet samarbejdet som en konkret mulighed for at source startups, hvor særligt de bæredygtige løsninger er interessante – også fra et markedsperspektiv.

- Vi kan se, at teknologi og innovation spiller en afgørende rolle i forhold til for eksempel bæredygtighed. Et eksempel er Bygningsstyrelsen, der netop er kommet ud med et kæmpe udbud, bølge 2, med en kontraktsum på 2-2,5 milliarder kr. Denne del af leverancen kræver beviseligt fokus på bæredygtighed gennem blandt andet innovation og teknologi. Teknologien er derude. Men der er mange startups, der ikke ved, hvordan de slår igennem, og vi kender ikke til dem. Det er fantastisk at få PropTech Denmark til at hjælpe os med at finde hinanden, så vi i sidste ende kan øge serviceniveau, vækst og bæredygtighed, siger Thomas Fog.

Proptech Denmark satte fra starten af 2020 klare målsætninger vedrørende udviklingen af fire større programmer, hvoraf de første blev leveret i hæsblæsende tempo. Derudover har foreningen nået målsætning for medlemsvækst - dette på trods af corona-krisen. I dag udgør foreningen mere end 100 virksomhedsmedlemmer, svarende til mere end 30% vækst. Foreningen har dertil registeret vækst i antal af proptech-løsningsudbydere såvel som venture funding.

PropTech Denmarks bestyrelse består nu af:

Fratræder bestyrelsen


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Ungdomsboliger på et modent marked

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND