Lokal forankring og plads til fællesskaber er nøgleordene i den nye vision for Nuuks Plads. Bag visionen står projektudviklingsselskabet 2L Projektudvikling.

Selsklabet 2L Projektudvikling, der i efteråret 2019 overtog Nuuks Plads fra Freja Ejendomme, kan nu i en pressemeddelelse løfte sløret for den overordnede vision for udviklingen af Nuuks Plads på Nørrebro i København. Projektet blev præsenteret for Teknik- og Miljøudvalget i København den 16. december 2019.

- Vi har et stærkt ønske om, at Nuuks Plads skal være et nyt samlingspunkt på Nørrebro, der er lokalt forankret, og som derfor skal udvikles i samarbejde med lokale aktører. Ambitionen er, at en række af pladsens nye lokaler skal drives af lokale ildsjæle og kræfter og skal være et sted, der indbyder til, at både nuværende og kommende beboere på Nørrebro bruger pladsen. Samtidig har vi lagt vægt på, at selve byggeriet respekterer områdets karakter og højden på de omkringliggende bygninger, siger Mathias Seidenfaden Busck, 2L Projektudvikling, i pressemeddelelsen.

Projektet omfatter 10.000 kvm, og der ska både etableres boliger og erhverv. Højden på byggeriet vil være under 24 meter og vil dermed ikke overstige højden på de
omkringliggende bygninger.

Byggeriet forventes at skabe plads til 100-200 beboere afhængig af boligandel, og 25 procent af boligerne vil være almene boliger, mens 40-60 procent af arealerne forventes omdannet til serviceerhverv, kultur og detailhandel. Dermed adskiller projektet sig fra tidligere, hvor der var planer om et højhus på 75 meter.

- Vi går meget ydmygt til opgaven og håber, at der vil være opbakning til vores overordnede arkitektoniske udformning, hvor vi bevarer Nyrops Arkiv og genanvender Koppels Magasin; 2 ikoniske bygninger, som sammen har defineret pladsen siden 1964. Der er dog fortsat meget, der skal afklares, og samtidig skal de overordnede rammer godkendes af Københavns Kommune. Den kommende tid står derfor i dialogens tegn, og vi glæder os til at drøfte vores vision for pladsens fremtid med de mange engagerede beboere på Nørrebro, politikere, embedsmænd og andre interessenter, siger Line Schultz, 2L Projektudvikling.

Due Diligence - køb og salg af ejendom. Kurset afholdes d. 3. marts 2020.

Konkret ønsker 2L at fjerne den lave mellembygning og dernæst skabe en ny sammenhæng ved at etablere 2 nye fløjbygninger mellem Nyrops Arkiv og Koppels Magasin, der danner en ny sammenhæng og et nyt byrum mellem bygningerne, der vil være åbent for alle, og som kan danne ramme for forskellige aktiviteter. Langs Nyrops Magasin dannes der en åbning til byrummet, således at Nyrops smukke bygning opretholdes som en selvstændig bygning, og dermed skabes der et gaderum langs Nyrops Arkiv. Stueetagerne i de to fløje og i Nyrops Arkiv vil være transparente og åbne med plads til spisesteder, kulturelle aktiviteter eller lignende.

Det er intentionen, at en del af arealerne bliver udbudt til ikke kommerciel anvendelse med henblik på at sikre en større bredde blandt tilbuddene på Nuuks Plads.

- Det ligger i vores værdigrundlag at udvikle økonomisk ansvarlige projekter med respekt for miljø og samfund. Vores projekter skal give noget tilbage til stedet i form af byrum, landskab eller til nye fællesskaber. Derfor er det vores intention at leje en del af arealet ud til en billigere leje, så det bliver muligt for mindre kulturelle aktører at være en del af fremtidens Nuuks Plads, siger Mathias Seidenfaden Busck, 2L Projektudvikling.

- Vi har fokus på at lave et projekt, der også er miljømæssigt bæredygtigt, og derfor vil vi bl.a. genanvende og transformere Koppels Magasin, som faktisk er noget af det mest bæredygtige man kan gøre, siger Line Schultz, 2L Projektudvikling.

Før byggeriet på Nuuks Plads kan blive en realitet skal der vedtages en lokalplan for området. Som en del af lokalplanprocessen vil der blive afholdt borgermøder. Det første borgermøde forventes af blive afholdt i løbet af februar/marts 2020.


Relaterede konferencer

Den nye Planlov KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Ny udbudslov KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS