Søren Enggaards projekt Parkbyen med 130 almene boliger samt 480 lejligheder i 8 boligtårne i 15 etager skal revideres efter protester fra friskolerne Filipskolen og Aalborg Friskole.

Søren Enggaard står bag projektet Parkbyen, som omfatter 610 boliger, hvoraf 130 almene boliger etableres i de eksisterende universitetsbygninger mellem Sohngårdsholmsvej og den gamle golfbane, mens 480 lejligheder opføres i 8 tårne i 15 etager og maksimalt 51 meters højde.

Ifølge Nordjyske har By- og Landskabsudvalget dog besluttet, at projektet skal revideres efter protester fra Filipskolen og Aalborg Friskole, som frygter skyggevirkninger fra de høje bygninger.

- I udvalget er der enighed om, at projektet skal tilbage på arbejdsbordet, da der er behov for justeringer af bebyggelsesplanen i forhold til Filipkolen og Aalborg Friskole, siger by- og landskabsrådmand Hans Henrik Henriksen til avisen.

NB! Aalborg: De store projekter. Konferencen afholdes d. 19. april 2018.

I det nuværende lokalplanforslag er højhusene placeret i den østlige del af området, men nu skal det undersøges, om de kan placeres anderledes. Det bliver måske også nødvendigt at ændre på højden på nogle af de planlagte boligtårne, men forvaltningen vurderer ifølge Nordjyske, at der kan bygges samme antal etagemeter som i det forslag, der har været i høring.

Et revideret lokalplanforslag vil først være klar til politisk behandling i begyndelsen af 2018, men de 130 almene boliger friholdes dog for udsættelsen, da de kan rummes inden for den eksisterende byplanvedtægt.


Relaterede konferencer

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Stormflodssikring af by- og landområder

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked