2E Ejendomme er i gang med fundamenter til opførelsen af Egedal Living, som består af i alt 228 boliger fordelt på 18.000 kvm. Byggeriet er opdelt i 4 etaper, hvor opførelsen af de 2 første etaper blev sat i gang i januar 2023.
Den ene etape indeholder 45 seniorboliger med stort 675 kvm wellness med pool og spa. Inspiration er taget fra den blandt andet den franske riviera, skriver 2E Ejendomme.
Hillerød - projekter og byggeri til 2030. Konferencen afholdes den 3. maj 2023.
Egedal Living Wellness indeholder derudover gæsteværelse, cykelværksted og fællesrum, der kan benyttes af de kommende beboere. Lejlighederne er gennemsnitligt 90 kvm store. Byggeriet vil desuden opføres med DGNB certificering i kategorien Sølv.
Den 2. etape, som også er igangsat, indeholder 70 rækkehuse og lejligheder på i alt 5.000 kvm.
EKSTRA: De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. Kurset afholdes den 2. maj 2023.
Da byggeriet er igangsat, og elementmontagen starter i foråret, er lejlighederne i de første 2 etaper klar til indflytning i begyndelsen af 2024.
Egedal Living er en del af Egedal Stationsby, hvor 2E Ejendomme allerede har opført 380 boliger, der blev solgt som ejerboliger og lejeboliger.
Etape 3 og 4 af Egedal Living er på 10.000 kvm og forventes igangsat senere i 2023.