Spring Estate Amagerkild står bag projektet med 158 lejligheder samt en 1.200 kvm stor dagligvarebutik på et 9.300 kvm stort areal i den centrale del af Horsens.

Ifølge Horsens Folkeblad har byrådet i Horsens besluttet at sende et lokalplanforslag (PDF) for et 9.300 kvm stort areal ved Torvet i høring. Planen skal bane vejen for 158 nye boligeri 3 punkthuse og samt i randbebyggelsen mod Kattesund og Borgergade. Dertil kommer en ny 1200 kvadratmeter stor dagligvarebutik på Torvet. Bag projektet står ejeren af karreen, Spring Estate Amagerkild.

Med projektet vil bebyggelsesprocenten i området blive forøget fra 200 til 300, hvilket skaber skepsis hos SF og Enhedslisten. Socialdemokratiets Niels Peter Bøgballe, der er næstformand for plan- og miljøudvalget, var ifølge avisen mere positivt stemt over for projektet.

- Det er ikke alle, der ønsker at bo i et parcelhus, og karreen rummer i dag en privat grus-parkering, der mildest talt er uinspirerende, sagde han ifølge avisen på byrådsmødet.

Området er omfattet af byfornyelsesprogrammet - Områdefornyelse i Horsens Midtby Øst, der er godkendt af Byrådet og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

NB! Horsens: De store projekter. Konferencen afholdes d. 24. marts 2020.

Torvekarréen er udpeget som en karré med behov for friarealsforbedringer. Derfor tænkes det skitserede projekt sammen med friarealsforbedringerne i karréen. Planlægningen vil således give mulighed for at omdanne Torvekarréens indre gårdareal til et aktivt gårdmiljø med punkthuse, grønne opholdsarealer og forbindelser samt parkering delvist under terræn.

Derudover skal planlægningen give mulighed for at rive enkelte ældre ejendomme i randbebyggelse ned, så der kan bygges tidssvarende boliger. Den vestlige del af gårdrummet ønskes fortættet, med et delvist hævet gårdrum samt et delvist nedsænket parkeringsdæk, hvor de 3e punkthuse i op til 6 etager skal opføres.

I parkeringsdækket skal der etableres parkering til karréens beboere og ansatte i en eventuel kommende dagligvarebutik. Lokalplanens gennemførelse vil kræve, at der nedlægges 90 eksisterende, private betalingsparkeringer i gårdrummet.

I ejendommene Torvet 20-22 kan der i stueetagen etableres en dagligvarebutik på 1.200 kvm med boliger ovenpå.


Relaterede konferencer

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Ungdomsboliger på et modent marked

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Fremtidens betonbyggeri

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS