Et krav om en parkeringskælder med 206 parkeringspladser sænkes til et krav om 137 parkeringspladser, da projektet siden lokalplanens vedtagelse er blevet stationsnært.

Ejendomsselskabet Smedegaarden står bag et projekt med 137 boliger på Smedegaarsgrunden i Glostrup. Lokalplanen for projektet blev vedtaget i oktober 2019 med krav om, at der i en parkeringskælder etableres 1,5 parkeringspladser per bolig i henhold til til parkeringsnormen for ejendomme, der ikke er stationsnært beliggende.

Ejendommen på Sydvestvej 57-59 var på tidspunktet for udarbejdelsen af lokalplanen lige akkurat ikke stationsnær, idet den akkurat ligger udenfor 600 meters afstand fra adgangstunnellen til Glostrup Station.

Imidlertid er stationsnærhedskriterierne revideret i medfør af de nu kendte kommende adgangsforhold til letbanestationerne. Kommunalbestyrelsen godkendte på et møde den 13. maj 2020 en ny figur for afgrænsning af stationsnærhed, hvor der også indtegnes 600 meters afstand fra adgangsramper/perronender på letbanestationer.

Planlov og lokalplaner - nye ændringer og muligheder. Kurset afholdes d. 30. september 2020.

Den nye stationsnærhedsafgræsning har medført, at Smedegaardsgrunden er blevet stationsnært beliggende og dermed kan nøjes med 1 parkeringsplads per bolig. Ejendomsselskabet Smedegaarden har derfor søgt om at få ændret parkeringsnormen samt om udeladelse af et krav om en sektion i parkeringskælderen med ekstra loftshøjde til kassevogne.

Mens kravet om en sektion til kassevogne dog blev fastholdt, valgte kommunalbestyrelsen i Glostrup den 9. september at sænke kravet til parkeringsnormen trods en vis skepsis fra viceborgmester Flemming Ørhem (O).

- 69 færre parkeringspladser på egen grund er faktisk en hel del. Og det må ikke komme til at betyde, at beboerne henvises til parkering på Sydvestvej og Emilsvej. Det skal vi simpelhen aldrig acceptere. Men vores rådgiver, Viatrafik, skønner, at parkeringsbehovet fortsat vil kunne klares på egen grund, sagde han.

Sydvestvej 57-59 har tidligere indeholdt en pumpefabrik. Produktionen af pumper er ophørt for en årrække siden, og derfor er planen, at der på den 8.300 kvm store grund i stedet skal opføres boliger i 3-5 etager.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Stormflodssikring af by- og landområder

Boligudvikling i Jylland

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS