Lejen på kontorer i hovedstaden er spurtet opad det seneste år og ligger nu højere end for 5 år siden, viser nye tal fra Oline.dk, der er landets største portal med erhvervslokaler. Mange andre steder i landet kaster finanskrisen fortsat lange skygger.

Det seneste år er gennemsnitslejen for kontorer i hovedstaden steget med 10,7 procent, og dermed ligger lejeniveauet 11,2 procent højere end i 2011.

- Tallene illustrerer, at de økonomiske hjul snurrer hurtigt i København, og at kontormarkedet for alvor har rystet finanskrisen af sig. Nogenlunde som vi har set det med boligerne i hovedstaden det sidste par år, siger Simon Skou Andersen, administrerende direktør for Oline.dk, landets største portal for erhvervslokaler med aktuelt over 10.400 lokaler til leje og ejendomme udbudt til salg.

NB! Erhvervslejeloven - den nyeste udvikling. Seminaret afholdes d. 25. august 2016.

Udviklingen i hovedstaden – selve København samt Frederiksberg, Tårnby og Dragør – smitter af på 2 naboområder, dels Københavns Omegn, dels Østsjælland, som stort set svarer til det gamle Roskilde Amt med blandt andet Køge og Roskilde.

- På landsplan kaster finanskrisen stadig lange, sorte skygger en del steder. I halvdelen af de 11 landsdele eller hovedområder, vi bruger i statistikken, ligger lejeniveauet for kontorer stadig lavere end for 5 år siden, og 4 områder har haft fald i lejepriserne det sidste år, siger Simon Skou Andersen fra Oline.dk.

NB! Jylland: Erhvervslejeloven - den nye udvikling. Seminaret afholdes d. 26. maj 2016.

Hovedstaden har dog en så stor andel af de samlede kontorer i hele landet, at udviklingen i København løfter landsgennemsnittet. I hele Danmark er lejen det seneste år i gennemsnit steget 6 procent per kvm ifølge de mange Oline-data og ligger dermed lige knap 4 procent højere end for 5 år siden.

Næppe overraskende har hovedstaden landets dyreste kontorer – i april 2016 kostede det i gennemsnit godt 1.300 kr. om året at leje en enkelt kvm, mens Vestjylland ifølge Oline-portalen havde de laveste lejepriser på omkring 500 kroner per kvm.


Relaterede konferencer

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Fremtidens betonbyggeri

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Den nye Planlov KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter