Elektronik- og hvidevarekæden Power fortsætter sin ekspansion og åbner efter sommerferien en 2.000 kvm stor butik i Esbjerg.

Power slår efter sommerferien dørene op til en helt ny elektronikbutik i Stormgade 155 i Esbjerg – lige ved siden af Bilka. Colliers i Vejle har formidlet sagen, i øvrigt i samme område, hvor mægleren tidligere har formidlet salg at byggegrund til Ikea.

Esbjerg har længe stået øverst på Powers administrerende direktør Jesper Boysens ønskeseddel, så da muligheden for at etablere en 2.000 kvm stor butik bød sig, blev der ikke tøvet med at underskrive en lejekontrakt.

- Nu bliver det endelig en realitet. Power åbner i Esbjerg. Vi har fundet den helt rigtige placering for os, hvor der er kort gåafstand til vores konkurrenter, så kunderne nemt kan gå frem og tilbage og sammenligne pris og service, siger han.

Colliers i Vejle har formidlet sagen, herunder etableret kontakt mellem udlejer og lejer, samt forhandlet vilkårene.

NB! Esbjerg: De store projekter. Konferencen afholdes d. 20. november 2019.

- Når sådan en opgave skal løses, er det vigtigt at have stort lokalkendskab, for eksempel indkøbsmønstrene i Esbjerg. Samtidig skal man også have det et godt netværk nationalt så alle de relevante emner bliver bearbejdet, udtaler direktør René Neesgaard, Colliers Vejle.

- Dette er igen et eksempel på, at det er vigtigt for udlejer ikke bare at finde den første og bedste lejer. Her har det været vigtigt at finde en virksomhed som vi og udlejer vurderer vil kunne bidrage med øget vækst til området og de øvrige butikker til gavn for alle. Området skal styrkes og den fornødne kontinuitet beholdes, da området er præget af virksomheder med en lang historik i deres lokaler. Det er altid ekstra interessant at tiltrække en ny virksomhed til byen og dermed være med til at underbygge den gode udvikling som byen er i, siger retail-specialist Annette Bay, Colliers Vejle.

Det var også Colliers, der i sin tid formidlede salget af en stor byggegrund til Ikea i området. Power har i øjeblikket 14 butikker over hele landet og planlægger i 2019 flere nye åbninger.


Relaterede konferencer

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Ungdomsboliger på et modent marked

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter