PLH Arkitekter har vundet konkurrencen om at tegne nyt hovedkontor til DLG. Med det nye hus samler DLG en række funktioner under ét tag i et nyt regional- og hovedkontor i Fredericia, tættere på kunder og ejere i landbruget. Huset får en let genkendelig signatur og skal være et nyt vartegn i området – allerede når man krydser Lillebæltsbroen ses bygningens ikoniske form, der indtager landskabet og rækker mod horisonten. 

Danmarks største grovvareselskab DLG omorganiserer sig og flytter hovedsædet fra Alex borg i København til Fredericia – tættere på kunderne. Her har PLH Arkitekter tegnet et nyt domicil til 300 medarbejdere smukt indplaceret i de flotte omgivelser. Huset på 7.500 kvm ligger på en naturskøn grund med udsigt til Lillebælt.

- Vi har tegnet et hovedkontor, der understøtter DLG’s identitet som en troværdig, ambitiøs og imødekommende landbrugsvirksomhed i balance med naturen. Det er en rigtig spændende kunde med en lang historie bag sig, og vi synes,  at projektet underbygger og forstærker DLG’s værdier og allerbedste kvaliteter. Vi glæder os meget til at komme i gang med projektet, siger direktør og partner hos PLH Arkitekter, Søren Mølbak. 

NB! Erhvervslejeloven: Udlejning af kontorejendomme og kontorhoteller. Konferencen afholdes d. 23. oktober 2018.

- PLH Arkitekter er kommet med et spændende projekt, der er inspireret af vores historie og baggrund i landbruget, og som også signalerer et moderne selskab, der vil være her mange år endnu. Samtidig kom PLH Arkitekter med den løsning, som vi mente bedst udnyttede den fantastiske placering i nærheden af Lillebælt, så vi ser virkelig frem til at vores nye, flotte regional- og hovedkontor står klar i 2020, siger Lars Sørensen, CFO i DLG-koncernen. 

DLG’s nye hus er designet og udtænkt med udgangspunkt i virksomhedens identitet og ønsket om at samles i én organisation, én organisme. Hus og omgivelser udtrykker og danner basis for en dynamisk og nytænkende
virksomhed, der støtter en ren fødevareproduktion. Samtidig udtrykker arkitekturen åbenhed og imødekommenhed, mens indretningen fremmer samarbejde og gode arbejdsforhold.

Formsprog og valg af solide materialer signalerer gedigen troværdighed og udtrykker DLG’s lange historie og forankring i landbrugssektoren.

Byggeriet går i gang i efteråret 2018 og DLG regner med at flytte ind i huset i løbet af 2020. 


Relaterede konferencer

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Ungdomsboliger på et modent marked

Den nye Planlov KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Fremtidens betonbyggeri

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning