I sidste uge præsenterede Furesø Kommune, Sophienberg Gruppen og PLH Arkitekter planerne for udviklingen af Frederiksborgvej 3-5 i Farum, hvor der skal bygges rækkehuse samt familie- og seniorboliger.

Mandag i sidste uge præsenterede Furesø Kommune, Sophienberg Gruppen og PLH Arkitekter det projekt, der skal skabe en sammenhæng mellem både de bevaringsværdige og de nye bygninger på Frederiksborgvej 3-5 i Farum.

- Vi har politisk arbejdet længe med projektet og det var spændende at se, hvordan det blev modtaget. Det bliver et byggeri, man kommer til at lægge mærke til og der er en række faktorer, som vi politisk har lagt vægt på herunder det arkitektoniske udtryk, sammenhængen med det eksisterende byggeri, anvendelse af udearealer, en kulturport ind til Farum Kulturhus med mere. Det er altid interessant at se om borgerne lægger vægt på noget helt andet end det vi har i første omgang har haft fokus på politisk, men heldigvis synes jeg den overordnede modtagelse var positiv, siger Egil Hulgaard, der er formand for Furesø Kommunes Udvalg for byudvikling og bolig.

NB! Lyngby: De store projekter. Konferencen afholdes d. 21. maj 2019.

Det kommende byggeri vil udgøre 8.000 kvm, primært boliger inklusive fælleslokaler fordelt på 14 rækkehuse i den gamle skole og 60 familie- og seniorboliger langs Frederiksborgvej og Stavnsholtvej.

Furesø Kommune vil i samarbejde med Sophienberg Gruppen og PLH Arkitekter arbejde videre med projektet og et forslag til lokalplan for området.

Forud for høringen af lokalplanforslaget skal Udvalg for byudvikling og bolig i foråret godkende det endelige projekt. Inputtene fra mandagens informationsmøde vil indgå i arbejdet, og det rådgivende udvalg for arkitektur og byrum vil blive tilknyttet arbejdet.

Det er forventningen, at lokalplanforslaget bliver sendt i høring i forsommeren med en forlænget høringsperiode på grund af sommerferien. Når lokalplanen er vedtaget skal ejendommen udbydes til salg før byggeriet kan gå i gang. Dette forventes at ske i 2. halvdel af 2019.


Relaterede konferencer

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Fremtidens betonbyggeri

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Køge: det store byggeboom frem til 2032