I sommeren 2017 står Danmarks første svanemærkede lejeboliger klar til indflytning på Sønder Jernbanevej ved Hillerød station. PKA investerer 115 millioner kr. i byggeriet. Svanemærket er Nordens officielle miljømærke.

NCC har opført Danmarks første svanemærkede boliger på Krøyers Plads i København, og i Hillerød vil PKA opføre Danmarks første svanemærkede lejeboliger. Den 4.600 kvm ejendom er udviklet af RG2 Ejendomme og tegnet af Force4 Architects.
 
Den svanemærkede ejendom i Hillerød får et lavt energiforbrug, sundt indeklima og fokus på bæredygtighed i hele ejendommens levetid – fra opførelse, drift til genanvendelse af materialer.

Boligerne kommer til at bruge 40 procent mindre energi end de nuværende lovkrav og lever op til det kommende bygningsreglement BR 2020s standard inden for byggeri. Der lægges 100 kvm solceller på taget, installeres automatisk styring af el, varme og fugt samt vandbesparende løsninger. Alle materialer lever op til skrappe krav til miljø- og sundhedsskadelige stoffer, der sikrer et sundt indeklima.

- PKAs projekt ligger rigtig fint i tråd med vores andre byudviklingsplaner, hvor vi blandt andet skal bygge en helt ny bæredygtig byde i området omkring det nye sygehus. PKA-projektet taler lige ned i den dagsorden, vi arbejder med på boligområde, siger borgmester i Hillerød, Dorte Meldgaard

PKA  vil investere i svareboliger
- Byggesektoren er en af de store CO2-udledere og ved at svanemærke ejendommen, sikrer vi, at PKA bidrager til større bæredygtighed i ejendomsbranchen, siger Peter Gravesen, som er  porteføljemanager for ejendomme i PKA.

- Svanemærkets fokus på klima og sundhed ligger i forlængelse af vores medlemmers holdninger, som også kommer til at få en lavere energiregning. Samtidig har boligerne en attraktiv beliggenhed tæt ved det kommende supersygehus i Hillerød, da mange af vores medlemmer arbejder i social- og sundhedssektoren, siger Peter Gravesen.
 
Svanemærkede byggerier har:
• Lavt energiforbrug inklusiv vedvarende energikilder
• Godt indeklima gennem krav til ventilation, fugtsikring og afgasning af skadelig kemi.
• Lever op til skrappe krav til miljø- og sundhedsskadelige stoffer i både byggematerialer og kemiske produkter.
• Lever op til strenge krav til bæredygtigt certificeret træ.
 
PKA’s medlemmer har fortrinsret til at leje boligerne - og det er PKAs plan at bygge flere svaneboliger i fremtiden.


Relaterede konferencer

Fremtidens betonbyggeri

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Ungdomsboliger på et modent marked

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Ny udbudslov KURSUS