Søndag den 17. juni 2018 afholdes første åbent hus for 2. etape af Havnehusene på Østre Havn i Aalborg. 1. etape omfatter 72 lejligheder, hvoraf 85 procent er udlejet, mens 2. etape omfatter 95 lejligheder.

PFA og A. Enggaard står bag opførelsen af Havnehusene, 3 nye ejendomme i Aalborgs spirende bydel Østre Havn. Udlejningen af 1. etape begyndte i sensommeren 2017, og nu slår DEAS dørene op for udlejningen af 2. etape, som rummer 95 nye, lyse lejligheder i 13 etager.

- Havnehusene er attraktivt placeret i Aalborg tæt på vandet, byen og kulturoplevelser, og anden etape ligger lige ud til Stjernepladsen, som er hjertet i den nye bydel. Vi favner en bred målgruppe med lejligheder fra 1 til 4 værelser, og vi ser frem til at byde lejerne indenfor i dette næste kapitel af Havnehusene, siger Michael Bruhn, direktør i PFA Ejendomme.

NB! Aalborg: Erhvervsmarkedets udvikling. Konferencen afholdes d. 11. oktober 2018.

2. etape af Havnehusene byder på tagterrasser på både 4. og 7. etage, hvor ejendommens beboere kan nyde solen fra morgen til aften. De nye lejere på de øverste etager kan også se frem til en fuld panoramaudsigt over fjorden. 1. etape omfatter 72 lejligheder, hvoraf 61 er udlejet.

- Udlejningen af første etapes 72 lejligheder er næsten i mål, og særligt de 2- og 3- værelses lejligheder har været meget efterspurgte. Med 2. etape ser vi frem til atter at imødekomme efterspørgslen på attraktive lejligheder i Aalborg til blandt andet de mange nye studerende, siger Maivi Herup, udlejningschef i DEAS.

DEAS bidrager samtidig til projektet som bygherrerådgiver, så PFA sikres attraktive ejendomme, der rammer en udformning og funktionalitet, som efterspørges nu og i fremtiden.

Der er åbent hus den 17. juni 2018 klokken 11-12.

Om Havnehusene Stjernepladsen 41
• Boligejendom med 95 lejligheder, som fås med 1-4 værelser.
• Bygningen har springende højder, men det højeste tårn er 13 etager.
• Bygget i røde mursten og hvid beton, inspireret af industriområdets oprindelige hvide kornsiloer, som også har inspireret til et hvidt gårdrum i midten af ejendommen.
• Projektet er tegnet af arkitektfirmaet Sangberg, mens Niras er rådgivende ingeniør.
• Læs mere på www.havnehusene.dk.


Relaterede konferencer

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Den nye Planlov KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Fremtidens betonbyggeri

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder