Aftalen om det første boligprojekt på Aalborgs nye store centrumnære byområde Stigsborg Havnefront er nu faldet på plads. PFA Ejendomme har sammen med A. Enggaard købt 4 byggefelter og vil bygge 4 boligkarréer ned til fjorden på samlet set 35.000 kvm og op til 400 boliger.

Udviklingen af det 540.000 kvm store, nye byområde i Aalborg er i fuld gang. Stigsborg Havnefront er et af Danmarks største kystnære byudviklingsprojekter med planer om boliger til 7.500 indbyggere, etablering af offentlige institutioner - blandt andet en ny folkeskole, plejehjem og daginstitutioner, anlægning af Aalborgs største bypark samt en række erhverv såsom kontorerhverv, cafeer, butikker mv.
 
Danmarks største pensionsselskab PFA har nu sammen med A. Enggaard A/S, der begge også er en del af byudviklingsselskabet, købt 4 byggefelter i området. Her skal der bygges 4 boligkarréer på tilsammen 35.000 kvm og op til 400 lejligheder.
 
- Vi har igangsat en del aktiviteter i Aalborg de seneste år. Byen er inde i en meget positiv udvikling, og konkret gik vi jo for knap et år siden direkte ind og blev medejer af Stigsborg P/S. Nu foretager vi så den første store investering i området, forklarer ejendomsdirektør i PFA Michael Bruhn.

- Vi ser Stigsborg Havnefront som noget helt enestående på grund af arealets størrelse og beliggenhed. Det bliver en by i byen med egen folkeskole, detailhandel med videre. og også en by med stor diversitet i befolkningssammensætningen. Det har vi gode erfaringer med også fra andre steder i landet.
 
De nye boligejendomme bliver på 4-6 etager og rummer et godt miks mellem eje- og lejeboliger. Konkret skal der bygges 4 boligkarréer, der adskilles af lokalveje, og med hver deres fællesskaber omkring indre gårdrum. Ejendommene bliver nabo til Aalborg Kommunes By- og Landskabsforvaltning mod vest, og mod nord skal Aalborgs nye folkeskole bygges. Grunden grænser også op til Limfjorden og en stor del af de kommende beboere vil således få en flot fjordudsigt mod syd.
 
- Ejendommene får en særdeles attraktiv beliggenhed midt i området og ned til fjorden. Her vil vi skabe et byggeri i særklasse med blandt andet bæredygtige løsninger og medborgerskab. Samtidig ser vi byggeriet som en god investering, som skal skabe stabile langsigtede afkast til vores pensionskunder, fortsætter Michael Bruhn.

NB! Aalborg: De store projekter. Konferencen afholdes d. 15. januar 2019.
 
Hos Stigsborg P/S er bestyrelsesformand Flemming Borreskov også meget tilfreds med aftalen.
 
- Det er klart, at det er en stor milepæl for området, at de første grundkøb er faldet på plads. Nu vil der inden længe komme byggeaktivet og kraner i området, og det bliver den første store og synlige markering af det meget omfattende byggeri, der kommer til at fylde i området i de næste måske 20-30 år. Det er for mig at se den foreløbige kulmination på mange års forberedelser, siger han.
 
Byggeriet bliver en del af Parkkvarteret, som er første etape i etableringen af bydelen. Parkkvarteret omfatter 200.000 kvm byggeretter til bolig, erhverv, parkeringshuse, offentlige funktioner. Aalborg Kommune arbejder i øjeblikket på højtryk med færdiggørelse af lokalplanen for Parkkvarteret, og det forventes, at PFA Ejendomme og A. Enggaard kan sætte spaden i jorden allerede i 1. halvår 2019. Herefter vil der typisk gå 1,5-2 år, inden de første beboere kan flytte ind i ejendommene.
 
Udover det nævnte grundkøb af PFA Ejendomme og A. Enggaard kan der ifølge Flemming Borreskov også være andre nyheder på vej.
 
- Vi er i øjeblikket i dialog med en række investorer, og flere af byggefelterne er allerede reserveret til boligforeninger, pensionsselskaber og offentlige formål, forklarer han. 
 
Det vækker glæde ikke mindst hos borgmester Thomas Kastrup-Larsen, der følger udviklingen nøje. For ham virker det konkrete grundsalg og den positive investorinteresse som en blåstempling af både byen og området.
 
- Det er først nu, hvor grundsalget er blevet igangsat, at vi for alvor får vished for projektets værdi. Derfor glæder det mig meget, at vi allerede nu har solgt den første grund, og at en række investorer har vist interesse, siger han.

- Denne positive udvikling støtter kommunen op om ved at etablere offentlige institutioner i takt med, at byområdet udbygges.
 
Byudviklingsselskabet igangsætter etablering af infrastruktur i området i 2019. Her skal blandt andet anlægges en bygade, som skal forbinde området med den eksisterende Engvej i nord.

Som en del lokalplanarbejdet for 1. etape er Byudviklingsselskabet Stigsborg i gang med at udvikle et kvalitetsprogram for gader og byrum, som kan indgå i den konkrete planlægning. Samtidig arbejdes der med en strategi for parkering, og der lægges op til, at det skal foregå i 2-3 parkeringshuse, mens antallet af parkeringspladser i terræn skal begrænses.


Relaterede konferencer

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligudvikling i København frem til 2030

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Fremtidens betonbyggeri