AP Pensions 128 nye lejelejligheder i Risskov Brynet i Risskov ved Aarhus er nu klar til indflytning. Byggeriet er opført i totalentreprise af NRE Denmark. Boligerne er opført i et gammelt industrikvarter, der tidligere har huset Aarhus Sporvejes garageanlæg.

Helt efter tidsplanen er AP Pensions lejligheder i Risskov Brynet netop blevet afleveret af totalentreprenøren NRE Denmark. Dermed kan AP Pension nu byde beboerne velkommen i moderne og lyse lejligheder i kort afstand fra det aarhusianske byliv og ikke mindst Risskovs imponerende naturomgivelser.

Administrerende direktør i AP Ejendomme, Peter Olsson, glæder sig over, at lejlighederne i Risskov Brynet nu står klar.

- Det er altid noget særligt, når et boligprojekt står færdigt. Og med Risskov Brynet kan vi tilbyde beboerne moderne boliger i meget spændende omgivelser, hvor de er tæt på Aarhus’ mangfoldige byliv, Risskovs skønne natur og gode indkøbsmuligheder, fortæller Peter Olsson om boligerne, der for manges vedkommende får udsigt over Aarhus-bugten, Mols Bjerge og midtbyen.

Byggeriet er tegnet af Sleth og Arkitema Architects i en spændende og særpræget arkitektur, hvor rå beton møder gyldne karnapper, vinduer og altaner. Lejlighederne er indrettet med store vinduespartier, og hjertet i boligen er det store køkkenalrum, hvor dagslys strømmer ind fra begge sider. Derudover byder lejlighederne på store værelser, der er holdt i nordisk stil med hvidmalede vægge, flotte trægulve og køkkener fra Svane. Lejeboligerne er på 2 til 5 værelser og er i størrelser på 68 til 155 kvm, og de henvender sig til unge og ældre par samt børnefamilier.

NB! Aarhus: De store projekter. Konferencen afholdes d. 27. november 2019.

Bebyggelsen omfatter også 10 eksklusive rækkehuse i 2 etager med parkeringsplads tæt ved indgangen.

Peter Olsson er meget tilfreds med samarbejdet med totalentreprenøren NRE Denmark.

- Byggeriet af Risskov Brynet cementerer vores gode samarbejde med NRE Denmark. NRE Denmark har afviklet byggeprocessen på imponerende vis, så lejerne nu kan begynde at flytte ind. Og så er det et byggeri, der vil være med til at sikre attraktive afkast til alle vores kunder, siger Peter Olsson om boligerne i Risskov, hvor DEAS står for udlejningen.

Hos NRE Denmark er der også glæde over samarbejdet.

- Det har været en stor fornøjelse at stå for et spændende byggeri sammen med AP Ejendomme. Der er fra starten tænkt over detaljerne, og vi synes, at byggeriet føjer sig flot ind i fornyelsen af den nordlige del af Aarhus til AP Pension, siger administrerende direktør Jacob Eiskjær Olesen fra NRE Denmark.

Boligerne kan ses på www.kværnloftet.dk. Lejeprisen på boligerne er fra 7.450 kr. til 18.500 kr. om måneden.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Ny udbudslov KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Logistik og industri - fart på nye muligheder