PensionDanmark og NCC holder den 13. august 2018 rejsegilde for boligprojektet Castor med 78 bæredygtige boliger på Islands Brygge. Castor udgør 3. etape af de over 500 bæredygtige boliger, som PensionDanmark opfører på HavneBryggen.

Islands Brygge står foran endnu et bæredygtigt løft til glæde for både familier i nye kvalitetsboliger, den københavnske bydel og miljøet. 13. august klokken 11 holder bygherren PensionDanmark og totalentreprenøren NCC rejsegilde for boligprojektet Castor, der bæredygtighedscertificeres med DGNB Guld og er tegnet af Henning Larsen Architects. Projektet omfatter 78 ejerboliger på mellem 76 og 256 kvm. Ejendommen er på 10.690 kvm og hertil 5.090 kvm kælder.

- Det bliver boliger med meget høje standarder for miljørigtige kvalitetsmaterialer, indeklima, energibesparelse og fællesskab i åbne gårdmiljøer. De får dertil en imponerende udsigt og en af de bedste beliggenheder i København. Der er stor købsinteresse for Kvalitetsboliger med lave vedligeholdelsesomkostninger, og vi forventer derfor et godt afkast til vores medlemmer fra denne investering, siger Torben Möger Pedersen, administrerende direktør i PensionDanmark. 

Castors 78 ejerlejligheder og de tilhørende erhvervslejemål forventes at stå klar til indflytning i maj 2019. PensionDanmark opfører i alt over 500 bæredygtige boliger fordelt på fem byggefelter på Islands Brygges havnefront.

NB! Vedvarende energi og optimering af byg og ejendom. Kurset afholdes d. 5. marts 2019.

- Vi er stolte og glade for igen at arbejde sammen med PensionDanmark, for hvem certificering af bæredygtighed på højt niveau er en klar prioritet, siger Palle Bjerre Rasmussen, direktør for NCC Building.

Ligesom PensionDanmarks første 2 boligprojekter på HavneBryggen, Polaris og Pollux, bliver Castor opført direkte mod havnefronten, så de kommende beboere får udsigt over vandet fra lejligheder, altaner og tagterrasser. Der er let adgang til havnebade, indkøb og metrostation. Castor bliver bæredygtighedscertificeret med DGNB Guld med fokus på blandt andet kvalitet, et sundt indeklima og med fleksibelt antal værelser i den enkelte lejlighed, så boligen kan følge med en families udvikling over tid.

- Sådan en certificering er ikke bare et stykke papir, men en garanti for, at bygningen lever op til en lang række krav til bæredygtigt byggeri, som også kommer beboerne til gode i form af blandt andet store vinduesarealer og lavt energiforbrug, siger Palle Bjerre Rasmussen.

Ud over de 78 boliger omfatter projektet 1 stor dagligvarebutik.  øvrige butikslejemål á 100 kvm til café, restaurant og specialbutikker. Kælder bruges til parkering for biler og cykler samt depotrum til boliger og butikker.


Relaterede konferencer

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Ny udbudslov KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Boligudvikling i Jylland