Bygningen fra 1964 ligger på en 2.140 kvm stort grund og har seneste været anvendt som kontorhotel. Nu skal den omdannes til almene boliger.

Slots- og Kulturstyrelsen har nu sat Bilharziosebygningen i Charlottenlund til salg. Ejendommen ved det tidligere Danmarks Akvarium og Charlottenlund Slot sælges med henblik på etablering af 20-30 almene ungdomsboliger.

Ejendommen ligger på en 2.140 kvm stor grund. Den eksisterende bygning er opført i 1964 i 2 etager og omfatter brutto 1.428 kvm, hvor bygningsarealet eksklusiv kælder udgør 940 kvm. Senest har ejendommen været indrettet som kontorhotel, men nu skal den afhændes til en almen boligorganisation.

Ejendommen sælges kontant og den forventede kontantpris vil være på mellem 5,8 millioner kr. og 6,5 millioner kr., skriver styrelsen, der har indhentet mæglervurderinger af i marts 2021 og i marts 2022.

Milliardbyggeri i Helsingør, Nivå og Whiskybæltet. Konferencen afholdes den 10. november 2022.

Bilharziosebygningen har været en del af en tvist mellem Gentofte Kommune, staten og den tidligere lejer, NPV, men i begyndelsen af året blev der indgået forlig mellem parterne.

Slots- og Kulturstyrelsen oplyser, at ejendommen kan besigtiges den 7. juli 2022 fra klokken 10-13 og den 3. august 2022 fra klokken 10-13, oplyser styrelsen. Tilbud skal ske ved anvendelse af den betingede købsaftale og skal afgives senest fredag den 30. september klokken 12, oplyses det videre.

Udbudsmaterialet kan hentes her.


Relaterede konferencer

Ungdomsboliger på et modent marked

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Stormflodssikring af by- og landområder

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Boligudvikling i København frem til 2030