Et projekt med over 50.000 kvm boliger og et med 11.000 kvm boliger er skitseret for et erhvervsområde i Frejlev ved Aalborg.

By- og Landskabsudvalget i Aalborg godkendte den 23. maj 2019 Helhedsplan for omdannelsesbånd i Frejlev (PDF) udarbejdet af By + Land. Helhedsplanen omfatter et område på 278.000 kvm med 6 forskellige grundejere.

I 2 aktuelle projektområder er der 3 forskellige grundejere, som alle har planer for afvikling af erhvervsaktiviteterne.

Behovet for helhedsplanen er blevet endnu mere aktuelt, da private udviklere og grundejere har udarbejdet projektforslag og ønsker igangsættelse af lokalplan for hver af de 2 erhvervsområder, som ligger helt centralt i byen i de tidligere grusgrave, fremgår det af et notat fra kommunen.

NB! Jylland: Planloven med fokus på lokalplaner og nyeste ændringer. Konferencen afholdes d. 4. september 2019.

Bjørk & Maigaard har udarbejdet et projektforslag (PDF) for FC Beton-grunden, som omfatter et areal på 24.200 kvm. I forslaget lægges der op til byggeri af rækkehuse i 2-3 etager, samt etageboliger i op til 4 etager. Samlet skitseres knap 11.000 kvm boliger.

Henning Larsen Architects har udarbejdet et projektforslag for Saga Wood / S. D. Kjærsgaard-grunden, der er 68.500 kvm stor. I projektforslaget skitseres i alt 50.600 kvm byggeri i form af 18.300 kvm byhuse, 9.900 kvm punkthuse, 8.500 kvm rækkehuse samt 18.300 kvm længebygninger kaldet Knækkene.

Lokalplaner for projektområderne skal efter planen udarbejdes parallelt med byudviklingsplanen med udgangspunkt i Helhedsplanen. De andre arealer i helhedsplanen forventes lokalplanlagt efter vedtagelse af byudviklingsplanen. Arbejdet med udarbejdelse af en lokalplan for området kan følges her.


Relaterede konferencer

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Ungdomsboliger på et modent marked

Fremtidens betonbyggeri

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Ny udbudslov KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS