De fleste bygningsejere har allerede en grøn vision for deres eksisterende ejendomme, baseret på krav til bæredygtighed og due diligence i forhold til bæredygtighed. Men hvordan realiseres visionen og ikke mindst, hvordan bliver den operationel?
Det skal den nye platform, Frame In Use, svare på. En af de grundlæggende funktioner i Frame er nemlig, at løsningen konverterer kriterier og standarder til opgaver med deadlines, ansvarlige, målsætninger og dokumentationskrav. Ejendomsforvalteren og rådgivningshuset DEAS Group har ansvar for mere end 2.600 bolig- og erhvervsejendomme og er en af eksperterne, der har været involveret i udviklingen af den nye platform. Med mange certificeringer undervejs, ser DEAS et stort behov for et redskab, der kan skabe et hurtigt overblik og gøre projektledelsen nemmere.
- Vi hjælper i øjeblikket mange af vores investorer med at certificere deres ejendomsporteføljer – ikke mindst inden for DGNB Buildings in Use-ordningen, der dækker eksisterende ejendomme, og som rummer et kæmpe potentiale for at minimere ejendomsmassens klimaaftryk. Vi har involveret os i udviklingen af Frame In Use, da platformen vil effektivisere branchens indsatser og yderligere bidrage til solid dokumentation og stor transparens, siger teamchef for certificeringer og grønne løsninger, Helle Hangaard.
- Vi indså, at der var behov for en platform til eksisterende ejendomsporteføljer, ligesom vores nuværende Frame Build platform, der fokuserer på byggeprojekter fra start til slut. Dette skyldtes de øgede krav om rapportering, bæredygtighedscertificering som grundlag for værdiansættelse og udfordringer med at gøre det operationelt for ejendomme i drift, supplerer Frames administrerende direktør Jesper Ring.
- Den nye platform, Frame In Use, operationaliserer håndteringen af bæredygtighed og bringer det i øjenhøjde. Man kan nærmest sige, at platformen bygger bro mellem rapporteringskrav og dagligdagens håndtering. Derudover skaber den også mulighed for at inddrage de dele af organisationen, der er brug for, på det rette tidspunkt i processen.
Om det næste skridt siger Jesper Ring:
- Vi udvikler løbende platformen, og vi arbejder på at kunne tilføje EU-taksonomi som næste feature inden for de næste par måneder. EU-taksonomien vil kræve årlig rapportering og være et omfattende og tidskrævende arbejde, som vores nye Frame In Use platform helt sikkert også vil være en uvurderlig hjælp til.
Digitalisering af byggeriet: Nye koncepter. Konferencen afholdes den 24. oktober 2023.
Per Andersen er Proptech investor og bestyrelsesmedlem i PropTech Denmark med mange års erfaring fra ejendomsbranchen.
- Der er stort fokus på bæredygtigheden i nybyggeri, men når man ser på tallene, så udgør nybyggeri kun en meget lille andel i forhold til færdigt byggeri. Så vil man
virkelig rykke noget i forhold til klimaet og CO2 , så giver det rigtig god mening at fokusere på eksisterende bygninger og løbende forbedre og sætte ind, ud fra de
erfaringer, man får, siger Per Andersen.
- Jeg er overbevist om, at den nye platform vil få en stor betydning på dataområdet for bygninger i drift. Her er der store huller og helt klart brug for et digitalt redskab. Datakvaliteten er en af de udfordringer, der er med registrering af bæredygtighed i ejendommene. Ved at registrere og følge op på data i en platform som Frame In
Use, kan man se, hvor der mangler data, få overblikket over ”hullerne i osten”, og hele tiden arbejde med at få forbedret sin datakvalitet.
- Derudover fylder rapportering rigtigt meget for bygninger i drift. Mange er i tvivl om, hvad det er, og hvordan man skal starte på det. Når virksomheden selv har defineret, hvad den gerne vil rapportere ud fra ESG’erne, så er der brug for at kunne dokumentere det. Også i forhold til DGNB vil man ved hjælp af platformen kunne følge op på de DGNB-mål man satte i byggefasen – hvad virker/virker ikke og dermed få mulighed for at bruge den erfaring fremover.
Frame In Use platformen er måske kun lille skridt i den rigtige retning, men kan få stor betydning for bæredygtigheden i ejendomsbranchen fremover.