A. Enggaard har opført et 11.000 kvm stort parkeringshus, der benytter certificerede aluminiumsgenbrugslameller som facademateriale. Parkeringshuset er designet af Sangberg med Niras som rådgivende ingeniører.

Nu åbner et 11.000 kvm stort parkeringshus med plads til 395 biler på Østre Havn. Projektet er udviklet og opført af A. Enggaard. I stueetagen er parkeringshuset udstyret med en teglbeklædt facade i rødbrune nuancer, der tilfører byrummet varme og tilpasser parkeringshuset til en menneskelig skala.

Fra 1. til 7. etage består facaden af hvide genbrugsaluminiumslameller, som står i kontrast til den nederste del, samtidig med at den lyse facade ikke suger alt lyset i det tætbebyggede område.

Derudover tilpasser den øverste del af bygningens facadedesign sig til områdets øvrige, hvide nabobygninger, mens designet i gadeniveau indpasser sig til de lave eksisterende teglbygninger.

En stor del af byggeriets CO2-udslip stammer fra produktionen af byggematerialer, og de genanvendte aluminiumslameller reducerer CO2-udledningen, da man sparer produktionen af nye. Lamellerne er fremstillede, så de er nemme at samle og adskille, hvilket medfører, at de let kan genanvendes, når parkeringshuset har udtjent sin funktion. Hermed bliver parkeringshuset et eksempel på, hvordan man kan bygge bæredygtig hverdagsarkitektur i stor skala. 

NB! Aalborg: De store projekter. Konferencen afholdes d. 21. januar 2020.

Christer Nesvik er projektleder hos Sangberg og har haft ansvaret for parkeringshuset. Han fortæller, hvordan arbejdet med hverdagsarkitektur kan bidrage til en bæredygtig fremtid.

- Der er ingen tvivl om, at det er i de store hverdagsprojekter, at byggeriet for alvor kan gøre en forskel i forhold til bæredygtighed. Når boliger og de andre funktioner, som mange af os benytter i dagligdagen, bliver udviklet med et bæredygtighedsfokus, så rykker man for alvor ved byggeriets potentiale til at imødekomme klimaudfordringerne. Når det sociale aspekt samtidig adresseres, idet parkeringshuset skaber opholdssteder der er tilgængelige for alle, så er vi kommet et lille stykke videre ad vejen mod et mere bæredygtigt samfund, siger Christer Nesvik.

Det er det andet parkeringshus A. Enggaard, Sangberg og Niras sammen bygger på Østre Havn i Aalborg. I 2018 modtog det første parkeringshus Aalborg Kommunes bygningspræmiering for smukt byggeri, hvor dommerkomitéen i deres motivation for præmieringen blandt andet konkluderede, at ”Parkeringshuset kan tjene som forbillede for, hvordan tunge infrastrukturanlæg kan føje sig ind i bybilledet.”


Relaterede konferencer

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Ny udbudslov KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Den nye Planlov KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter