Københavns nye madmarked på Refshaleøen er så småt begyndt at åbne op. Den 18. maj 2018 står stadeholderne klar til den officielle åbning.

Efter 4 år på PapirØen er holdet bag Copenhagen Street Food klar med nyt større og vildere projekt på Refshaleøen. Under parolen ”Hack The Future” vil holdet skabe en ny legeplads med fokus på bæredygtig mad, håndværk og kultur - og hvor københavnerne er inviteret med om bord til at lege med. Samlet vil Reffen have 54 start-ups i form af madboder, barer og kreative værksteder fordelt på et areal på 6.000 kvm.

Ambitionen er, at alle skal efterleve dogmerne ”Reduce & Reuse”. Derudover har Reffen adgang til et fælles areal kaldet ”Minefeltet” på 4.000m kvm, hvor stadeholderne og københavnerne kan udfolde deres kreativitet.

- Refshaleøen er et unikt byområde i havnen, hvor man nu kan spise, klatre, og hygge sig i afslappede omgivelser. Det er jeg rigtig glad for. Havnen skal også fremover have et fantastisk liv til glæde for både københavnere og turister –  og det vil Refshaleøens nye marked bidrage til, siger overborgmester Frank Jensen.

Stadeholderne er nøje valgt på baggrund af deres evner, kvalitet og koncept – alle har deltaget i en casting, hvor både holdet bag Reffen og et panel af frivillige har vurderet maden. Desuden skal ansøgernes koncept leve op til dogmerne ”Reduce & Reuse”, der sætter retningen for Reffens bæredygtige profil. Desuden vil stadeholderne få en reduktion i huslejen i takt med, at de bliver certificeret med det økologiske spisemærke; bronze, sølv eller guld. Stadeholderne har mentalt skrevet under på dogmerne og et manifest.

Reffen vil rumme 40 forskellige verdenskøkkener med eksempelvis ceviche fra Peru, grillet lam fra Rumænien, satay fra Malaysia, sticks fra Filippinerne, gyros Grækenland og Italiensk polenta. Også retter fra det afrikanske kontinent og det veganske køkken vil være at finde på det gastronomiske landkort på Reffen. Derudover vil der også være klassiske street food kendinge som burger, pulled pork, pizza og pasta på menuen. Priserne for en ret vil ligge på mellem 75-150 kr.

De nye stadeholdere
Blandt de nye stadeholdere er Mercedes Vasquez, som begyndte at lave street food i København i 2016, og da hun altid har elsket street food i sit fædreland Peru, var det oplagt at præsentere københavnerne for latinamerikansk mad påv Reffen. Så når Mercedes åbner madboden ”Lima by Mercedes”, vil gæsterne kunne nyde en peruviansk menu med sea food for eksempel ceviche med forskelligt lækkert tilbehør.

 NB! Restaurationsmarkedets udvikling. Konferencen afholdes d. 23. januar 2019. 

- Jeg glæder mig til at skulle starte på Reffen, hvor jeg vil præsentere gæsterne for det peruvianske køkken, hvor der er så mange lækre retter, jeg har valgt at fokusere på sea food, da jeg elsker ceviche og skaldyr. Opskrifterne er fra Peru, men råvarerne vil i udgangspunktet være økologiske og danske, siger Mercedes Vasquez.

Udover de mange gastronomiske tilbud, skal Reffen også være en affyringsrampe for kreative iværksættere. Reffen vil i dag bestå af 10 små og mellemstore kreative værksteder indrettet i containere. Her kan stadeholderne producere, udstille og sælge deres produkter – der alle har en bæredygtig profil.

Allerede nu kan blandt andet nævnes ADP Planet, der laver tøj af overskydende materialer, Zacho Design, der laver cirkulært design.

- På PapirØen havde vi tilladelse til at være i 4 år, og vores til at sælge tilberedt mad, på Reffen har vi andre rammer og en lejekontrakt på 10 år. Vi kan derfor invitere kreative iværksættere til at blive en del af platformen, hvor de kan etablere deres eget værksted og brand, siger Dan Husted, der er kreativ direktør for Reffen.

Et af de kreative værksteder er som nævnt ADP Planet, der blandt andet laver t-shirts af overskydende materialer fra tøjproduktion.

Hos Københavns Kommune hilser man også åbningen af Reffen velkommen. Opblomstringen af området følger Københavns Kommunes strategi om, at byens kreative skal kunne skabe midlertidige aktiviteter i ubenyttede industriområder, som venter på byudvikling.

I dagene fra fredag den 11. maj kl. 15.00 til og med torsdag den 17. maj holdes generalprøver på Reffen. I denne periode kan stadeholderne teste deres køkkener og træne personale, så de er klar til den officielle åbning. I testperioden er alle interesserede velkomne til at kigge forbi og nyde street food i takt med, at de enkelte køkkener åbner.

Manifest for stadeholderne på Reffen:

#Reduce

#Reuse


Relaterede konferencer

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Ungdomsboliger på et modent marked