Tilflyttere, seniorer og nye krav til boligerne, er baggrunden for byggeriet, der netop er skudt i gang. Det nye byggeri koster 19 millioner kroner, og det er lokale håndværkere, der skal stå for opførelsen af boligerne.

Nykøbing Mors Andelsboligforening bygger nye boliger for første gang i næsten 20 år. Tilflyttere, seniorer og nye krav til boligerne, er baggrunden for byggeriet, der netop er skudt i gang.

- vi mærker, at flere og flere gerne vil bo i en lejebolig på Mors. Det gælder både tilflyttere til øen, men også seniorer, der gerne vil af med deres ejendom og bo i noget mere tidssvarende, fortæller Henrik-Rene Christensen, der er formand Nykøbing Mors Andelsboligforening.

Her har man løbende været i dialog med Morsø Kommune for at få afdækket, hvilke type boliger, der er behov for.

NB! HOLSTEBRO investerer 9 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 13. september 2018.

- Ønsket var boliger, der matcher den tidsånd og de krav, der findes hos de tilflyttere, der kommer til Mors fra de større byer, slår Henrik-Rene Christensen fast.

Ni nye boliger med fjordudsigt
Resultatet er blevet et projekt med foreløbigt 9 nye lejeboliger placeret i Dueholm Klosterpark i det centrale Nykøbing Mors - alle med udsigt ud over Limfjorden.

Boligerne er fordelt på 6 boliger med 4 værelser fordelt på 114 kvm samt carport - og 3 boliger på 99 kvm med 3 værelser - uden carport. Den månedlige husleje starter ved 7.500 kr. plus forbrug.

Morsø Kommune oplever stor interesse for at arbejde på Limfjordsøen, og har en af landets laveste arbejdsløshedsprocenter og et sprudlende kulturliv med blandt andet Kulturmødet, der hvert år trækker flere end 20.000 mennesker til øen. Dette er blandt andet med til at øge interessen for at bo på Mors.


Relaterede konferencer

Ny udbudslov KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Boligudvikling i Jylland

Stormflodssikring af by- og landområder

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Boligudvikling i København frem til 2030