Over 100 deltagere mødte i juni 2019 op til et informationsmøde, og mange af deltagerne gav udtryk for interesse i et nyt senorbofællesskab. Nu kan 2 seniorbofællesskaber med op til 50 boliger være på vej.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget i Slagelse Kommune gav den 2. september 2019 grønt lys til, at der kan sættes lokalplanarbejde i gang for 1-2 seniorbofællesskaber samt et tilstødende boligområde på Mælkevej i Svenstrup.

"Med flere og flere ældre i kommunen og et samtidigt ønske blandt de lokale om at kunne flytte i en mindre og vedligeholdelsesfri bolig i nærområdet, er der et åbenlyst behov for seniorboliger, der skal dækkes", skriver administrationen i Slagelse Kommune i sagsakterne.

Det daværende Korsør Kommune vedtog i 2005 en lokalplan for rækkehuse og parcelhuse på en grund, der nu ejes af Slagelse Kommune. Grunden er endnu ikke udstykket.

NB! Seniorboliger og seniorkollektiver - idéer, udvikling og byggeri. Konferencen afholdes d. 8. oktober 2019.

I januar 2019 henvendte Tårnborg Lokalråd sig til Slagelse Kommune med en opfordring til at bruge en del af lokalplanområdet til seniorbofællesskab.

Den 11. juni 2019 blev der afholdt et offentligt informationsmøde for alle interesserede. Der var 100 deltagere på mødet, og en stor del af dem har efterfølgende tilkendegivet, at de er reelt interesserede i at medvirke i den fremadrettede proces.

OK-Fonden, der fungerer som bygherre, indtil der kan etableres et selvstændigt boligselskab for bofællesskabet, har – blandt andet med afsæt i den store interesse – fremsendt vedlagte lokalplananmodning, hvor de beder Slagelse Kommune om at igangsætte lokalplanarbejdet. Den bebyggelsestype, som OK-Fonden vil bygge, skønnes ikke at kunne realiseres inden for det gældende plangrundlag.

Seniorbofællesskabet vil bestå af 1-2 boliggrupper med hver 18-25 boliger. Hver boliggruppe opføres som et tæt/lav-bebyggelse i 1 plan og vil omfatte boliger i forskellige størrelser, fra 65 til 110 kvm. Desuden etableres et fælleshus på 120-170 kvm. Bebyggelsesprocenten forventes at udgøre 25 procent.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS