I et af Danmarks største shoppingcentre stiler man derfor efter inspirerende og nye koncepter for at løfte købsoplevelsen. Nye butikker er desuden på vej.

Nutidens shoppingcentre befinder sig i et forandret landskab, hvor den stigende onlinehandel både udfordrer og udvikler branchen. I et af Danmarks største shoppingcentre, Waves i Greve, stiler man derfor efter inspirerende og nye koncepter for at løfte købsoplevelsen.

Jysks citybutik, der åbner den 15. november i Waves, er det nyeste koncept i rækken, der skal understøtte shoppingcentrets strategi om at tilbyde kunderne de nyeste retailbrands og mere oplevelse.

Waves, der er ejet af Dades, åbnede i 2009 og består af 62.000 kvm fordelt på 110 butikker, et fitnesscenter, caféer, Nordisk Film Biografer og et af Danmarks største Bilka-varehuse. Centret har løbende været under udvikling og er fortsat i konstant bevægelse for at imødekomme kundernes stigende krav. Særligt er der fokus på at bringe nye koncepter til centret, som kan løfte udvalg og oplevelse.

- Vores kunder skal få en god oplevelse, når de besøger Waves. Vi kan slå os på, at vi er ét af Danmarks største shoppingcentre, men for os handler det ikke kun om størrelsen, men i højere grad om, hvad vi kan tilbyde. Jysks City Store passer som fod i hose til vores kundeoplevelseskoncepter, der medvirker til et inspirerende shoppingmiljø og et højt niveau af personlig service. Jeg er utrolig glad for samarbejdet med JYSK, som vi i høj grad kan takke Newsec for, siger Pia Murmann Løhndorf, centerchef i Waves.

NB! Planloven med fokus på lokalplaner og nyeste ændringer. Kurset afholdes d. 26. november 2019.

Jysks citybutik, som åbnede for første gang i Danmark i 2015, får en central placering i centret.

- Når vi har en placering, der er så god, er det vigtigt, at vi som udlejer rammer den rigtige lejer, som kan bibringe merværdi til centret. Jysks citybutik bringer et helt nyt koncept til Waves. Den er mere eksklusiv i sit ydre udtryk, ligesom niveauet i butikken også er hævet og adskiller sig fra Jysks almindelige butikker ved at præsentere varerne på en anden måde, fortæller Brian Ilsøe, Kundechef i Newsec.

- Jysk rammer en markedsplads med 6 millioner kunder om året – og vi ser Jysk som et vigtigt skridt i Waves fortsatte udvikling som shoppingcenter. Jeg er overbevist om, at vi har ramt et stærkt match, uddyber han.

Waves ser allerede frem til flere spændende nye butikker i nærmeste fremtid – bandt andet med dyresupermarkedet PetWorld, som åbner i midten af december 2019.

Newsec Property Asset Management har stået for udlejning, administration og drift af Waves siden 2002, hvor Dades erhvervede den første del af centret.


Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den nye Planlov KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Ungdomsboliger på et modent marked

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Plejeboliger for 25 milliarder kr.