Endnu en anerkendt international rancering placerer Aalborg Universitet (AAU) blandt verdens absolutte top inden for ingeniørvidenskab. På ranglisten Best Global Universities stryger AAU ind på en 4. plads.

Europas bedste og verdens fjerdebedste. Den placering indtager Aalborg Universitet (AAU) på listen over verdens bedste universiteter, som U.S. News & World Report netop har offentliggjort. Inden for ingeniørvidenskab er Aalborg Universitet sprunget fra en plads som nummer 18 i 2016 til en 4. plads i 2018.

Den nye topplacering er den seneste i en stime af gode placeringer og kommer kun et halvt år efter at AAU’s ingeniøruddannelser kom ind på en 4. plads i en stor undersøgelse af verdens universiteter fra det amerikanske topuniversitet MIT.

- Lidt ubeskedent og ikke særlig nordjysk, så er vi bare blandt de bedste i verden på dette felt; vi har nogle superstærke forskningsmiljøer, stærke samarbejdspartnere og en unik undervisningsmodel, der tager udgangspunkt i løsningen af virkelige problemer, siger rektor Per Michael Johansen.

Han peger på, at forskningen i høj grad bidrager til at løse FN’s 17 verdensmål, blandt andet det om bæredygtig energi. Det betyder, at virksomheder fra hele verden placerer medarbejdere på universitetets campus. Det drejer sig eksempelvis om Danfoss, Vestas, China State Grid og Fuji Electric. Virksomhederne søger forskningsviden inden for blandt andet effektelektronik, der handler om at omsætte elektrisk energi med små tab og dermed høj virkningsgrad.

Gevinst for erhvervslivet
En af Europas førende rådgivningsvirksomheder, danske COWI, ser det som en stor gave til dansk industri, at danske universiteter er førende, når det gælder ingeniørvidenskab.

- Hos COWI lever vi af at være de dygtigste til at rådgive. Det kan vi kun være, hvis de studerende, der kommer fra universiteterne, har adgang til den ypperste forskning. Derfor er det til gavn for dansk industri, når Aalborg Universitet er med helt i toppen, siger administrerende direktør i COWI, Lars-Peter Søbye, der selv er uddannet civilingeniør fra AAU.

Rektor på AAU, Per Michael Johansen, er stolt af at stå i spidsen for universitetets mange dygtige forskere og medarbejdere på ingeniørfeltet.

- Stor cadeau til alle ansatte for denne fornemme placering. Resultatet er også et udtryk for et langt sejt træk, hvor AAU har arbejdet hårdt for at skabe en unik ingeniørprofil, siger Per Michael Johansen.

Fremgang på andre forskningsfelter
Det er ikke kun inden for ingeniørvidenskab, at AAU er i fremgang på den nye ranking fra US News and World Report. Også på en lang række andre felter forbedrer AAU sig markant og går derfor til en samlet plads som nummer 260 ud af verdens 17.000 universiteter.

Se hele ranglisten fra US News & World Report her.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i Jylland

Boligudvikling i København frem til 2030

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Ny udbudslov KURSUS