Ifølge en ny prognose vil København frem mod 2027 vokse med 100.000 indbyggere, og der skal derfor opføres 45.000 boliger i perioden.

Selvom den indenlandske nettotilflytning til København er bremset op, vil kommunen i 2016 få yderligere 11.000 indbyggere, fordi der fødes flere end der dør samt på grund af nettotilflytning fra udlandet.

Ifølge Berlingske Business viser en ny prognose fra Københavns Kommune, at der derfor frem mod 2027 skal bygges 45.000 boliger. Tilflytningen betyder da også, at der er gang i salget af projektboliger.

- Vi oplever, at der flytter mange til København, men det er jo ikke bare et københavnsk fænomen. Man ser det også i de andre ­nordiske storbyer som Oslo og Stockholm, hvor den samme trend gør sig gældende, siger Hans Jørn Abrahamsen, der er salgschef i NCC Bolig, til avisen.

NB! AMAGER: Sølvkysten investerer 30 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 31. august 2016.

Han forventer dog ikke kun, at den store tilflytning vil påvirke priserne i Københavns Kommune. Også omegnskommunernes boligmarked vil komme yderligere under pres i de kommende år.

- København er allerede blevet dyr, og hvis priserne stiger yderligere, så vil vi se, at folk begynder at kigge på alternative steder forholdsvis tæt på København. Så ud over at priserne vil stige i København, så forventer vi også, at priserne vil stige nogle af de steder, der ligger under en halv time med offentlig transport fra København, siger han til Berlingske Business.

Københavns Kommune voksede i 2015 med godt 10.000 indbyggere, mens Hovedstadsområdet som helhed fik yderligere 16.700 indbyggere.


Relaterede konferencer

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Den nye Planlov KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Boligudvikling i Jylland