Aalborg Kommune har over de seneste år fået 450 forespørgsler fra projektudviklere, der vil bygge boliger i Skalborg. Tidligere dominerede forespørgsler på erhvervs- og detailhandelsprojekter i området, hvor 9 millioner hvert år besøger City Syd, som står for 1/3 af hele kommunens detailhandelsomsætning. En ny byudviklingsplan for bydelen er på vej.

Målt fra Skelagervej i nord til Ikea mod syd rummer Skalborg 7.000 indbyggere og 3.000 arbejdspladser. Ifølge Aalborg Kommune er der efterspørgsel på mindre boliger, så som tæt-lavt boligbyggeri, mens der omvendt er en overkapacitet af erhvervsarealer i området.

På et byrådsmøde den 22. august 2016 blev et forslag til en ny byudviklingsplan for området sendt i høring. Planen skal bane vejen for flere boliger i Skalborg. Bydelen er kendetegnet ved, at den gennemskæres af den stærkt trafikerede og støjende Hobrovej.

NB! Aalborg: Planloven - ændringer og muligheder. Seminaret afholdes d. 1. december 2016.

- Men når man kommer ind bagved området, så er der nogle attraktive boligkvarterer. Og der er fokus på, at man stadig kan arbejde hen imod udbygning af de områder. Man ligger tæt på alt - detailhandel, arbejde og infrastruktur - så det rummer nogle spændende muligheder, sagde rådmand i By- og Landskabsforvaltningen, Hans Henrik Henriksen.

Aalborg Kommune har allerede modtaget 450 forespørgsler fra projektudviklere, som ønsker at bygge boliger i Skalborg. Blandt andet har Calum rettet flere henvendelser med ønske om at omdanne deres kontorejendom i den nordlige del af Digterkvarteret til boliger i et projekt, der også omfatter en tidligere grusgrav syd for grunden, som selskabet har købt. Calum har ligeledes et ønske om at bygge boliger og erhverv på et areal syd for boligkvarteret ved Hjortevej.

NB! Aalborg bygger boliger for 24 milliarder. Konferencen afholdes d. 6. december 2016.

Søren Enggaard A/S har søgt om at få lov til at bygge boliger på arealet tættest på de eksisterende erhverv i området, hvor der tidligere var planteskole. Området blev i en lokalplan fra 2007 udlagt til bolig- og erhvervsformål. Siden er der bygget tæt-lave boliger på halvdelen af arealet, mens dele af de områder, der er udlagt til erhverv, stadig ikke er bebyggede.

Endeligt er har der gennem det seneste års tid været en drøftelse i forbindelse med planlagt udfasning af Coop’s centralvarelager på Hobrovej om fremtidige anvendelsesmuligheder af arealet. Her er der fremlagt et skitseprojekt bestående af 2 delområder, der forventes udbygget i flere etaper. Den 1. etape vedrører området ud mod Hobrovej og foreslås udlagt til blandet butik, erhverv og service, mens det bagvedliggende område foreslås udlagt til tæt-lavt boligbyggeri.

http://imagizer.imageshack.us/a/img921/6348/xIsFqb.jpg

Byudviklingsplanen skal sammenbinde Skalborgs boligkvarterer, funktioner og knudepunkter samt skabe nye udviklingspotentialer og styrke grønne sammenhænge og facadevirkninger ud mod det overordnede vejnet. Kilde: Aalborg Kommune.


Relaterede konferencer

Fremtidens betonbyggeri

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Boligudvikling i København frem til 2030