Aalborg: Planloven - den eksisterende + den nye


Program

09.00 Registrering og morgenkaffe
09.30 Velkomst
09.35 Planloven – kommende ændringer

Den politiske aftale om kommende ændringer i planloven med hovedvægt på planlægning langs med kysten, planlægning for butikker, almene boliger, ændringer i planprocessen, midlertidige studieboliger, samt klagemuligheder. Planlovens opbygning og struktur. Samspillet mellem planlov og andre love.

Vibeke Westergaard , Advokat, Advokatfirmaet Westergaard

09.55 Lokalplaner

Hvad kan reguleres i lokalplan, og hvad kan ikke? Lokalplanret og -pligt. Rammestyringsprincippet i planloven. Præcisionskrav. Forventede ændringer.

10.20 Lokalplanmæssig due diligence

Hvilke forhold bør man være opmærksom på? Et skrækeksempel fra det virkelige liv – havnedomicilet.

10.35 Dispensation fra lokalplaner samt spørgsmålet om lokalplanens retsvirkning

Rammerne for dispensation. Proceduren i forbindelse med dispensation. Retsvirkning af en lokalplan – midlertidig og varig. Nogle bemærkninger om ændret anvendelse af ejendomme. Forventede ændringer.

11.05 Kaffepause
11.35 Hvordan kan man som ejendomsaktør påvirke indholdet af lokalplaner?

Muligheden for at fremkomme med indsigelser. Samarbejdet med kommunen om udarbejdelse af lokalplan. Forventede ændringer.

12.05 Kommunen som tilsynsmyndighed – planlovsstridige forhold

Håndhævelse af planloven – forbud og påbud. Valget mellem fysisk og retlig lovliggørelse. Planlovens klagesystem – vedrørende ekspropriation og generelt. Klageberettigelse, opsættende virkning m.v. Domstolsprøvelse af spørgsmålet om erstatning. Forventede ændringer.

12.35 Afslutning
12.40 Frokost

Baggrund

Større bygge- og anlægsarbejder kan kun gennemføres på grundlag af en lokalplan. Derfor er kendskab til planloven en forudsætning for et vellykket projekt, både set fra den private bygge- og ejendomsaktørs og fra en kommunes synsvinkel. I juni 2016 er der indgået forlig om en ny Planlov, som ventes at træde i kraft i januar 2017. Lovforslag forventes fremsat i oktober 2016.

Planloven udmøntes i praksis i lokalplaner, som bl.a. kan regulere:

•    Anvendelse af arealer og bygninger
•    Bebyggelsens placering på grunden, og dens omfang og udformning
•    Ophør af tilstandsservitutter 
•    Isolering mod støj
•    Anvendelse, udformning og vedligeholdelse af ubebyggede arealer
•    Krav om, at op til 25 procent af boligmassen skal være almene boliger.

Lokalplaner indgår som et centralt element i seminaret, herunder hvad der kan - og ikke kan - reguleres i en lokalplan.

Seminaret anskuer i vid udstrækning planloven fra brugersiden, det vil sige fra ejendomsudviklerens og investorens side, men kan også med fordel benyttes af kommuner, der udarbejder lokalplaner og forvalter planloven.

Konkrete projekter og relevant praksis inddrages undervejs, fordi dette i høj grad illustrerer reglernes praktiske anvendelse og puster liv i et ellers ret teoretisk stof.

Det kan koste en ejendomsinvestor eller udvikler dyrt ikke at sætte sig ind i lokalplanens bestemmelser. Planlovmæssig due diligence indgår derfor i seminaret med henblik på at belyse, hvilke faldgruber der er, og hvad man i særlig grad bør være opmærksom på.

Mulighederne for at påvirke indholdet af en lokalplan bliver også behandlet. Dette såvel generelt i forhold til muligheden for at komme med indsigelse under offentlighedsfasen, som konkret i samarbejdet med kommunen om tilvejebringelse af en lokalplan.

Den seneste politiske aftale om planloven fra juni 2016 betyder en række kommende centrale ændringer i planloven, som giver nye muligheder. På seminaret vil de forventede ændringer blive gennemgået på baggrund af forliget fra juni 2016.

På seminaret gennemgås i videst muligt omfang de forventede ændringer i planloven.

Inkluderet i prisen

Professionelt arrangement til tiden

Morgenkaffe

Frokost

Konferencemappe

Oplægsmateriale sendes pr. e-mail efterfølgende

Kursusbevis

Tilmeld dig her
Tilmeld dig her