I juli 2017 blev lagerejendommen ved den Fynske Motorvej, Faaborgvej 248B i Odense SV, solgt til et jysk ejendomsselskab, Jansens Ejendomme. Nu er ca. 7.400 kvm lejet ud. Det bekræfter ifølge Nybolig Erhverv Odense den stigende efterspørgsel, som erhvervsmæglerne længe har mærket.

Virksomheder bliver i dag større og har derfor brug for mere plads. På baggrund af dette bliver flere virksomheder skrevet op i Nybolig Erhverv Odenses køberkartotek til velbeliggende lager- og logistikejendomme på Fyn. Ifølge Ejendomstorvet.dk stod kun 2,3 procent af industrilokalerne ved udgangen af 2017 tomme, hvilket er det laveste niveau siden januar 2009. Her er Fyn en af de byer, der har et lavt niveau af ledige logistiklokaler.

Ifølge direktør og indehaver Bent S. Jensen fra Nybolig Erhverv Odense har efterspørgslen efter lager- og logistikejendomme været støt stigende siden 2012.

- Vi har mange skrevet op til denne type ejendom, men desværre overstiger efterspørgslen det nuværende udbud. Pt. lider vi under, at der ikke er blevet bygget nye lager-logistikejendomme de senere år, siger han.

NB! Odense - de store projekter. Konferencen afholdes d. 21. marts 2018.

Den nye lejer af de 7.400 kvm lager på Faaborgvej 248B er firmaet Factory House – bygge- og anlægsentreprenører. Grundet firmaets mange byggeprojekter, har firmaet brug for meget mere plads. Ifølge Bent S. Jensen er den gode beliggenhed nær motorvejen samt de gode lagerfaciliteter grunden til, at lejemålet er blevet udlejet så hurtigt.

Jansen Ejendomme har selv udlejet 1.200 kvm lagerfaciliteter i ejendommen, og halvdelen af den 18.164 kvm store ejendom er derfor allerede udlejet. Af resterende arealer er der 7.500 kvm udbudt til leje i ejendommen, der kan opdeles i mindre enheder.

Factory House ApS overtog lejemålet på Faaborgvej den 1. marts 2018.


Relaterede konferencer

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Den nye Planlov KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Boligudvikling i Jylland

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter