Med udspillet ”Danmark har brug for en Klima- og Kystfond” giver Dansk Byggeri det kommende Folketing et katalog med brugbare forslag til, hvordan man kan forebygge og reducere de skader på bygninger, boliger, veje og anden infrastruktur, som det ekstreme vejr forårsager.

- Der skal handling til. Ved at forstærke indsatsen for klimasikring i byerne og sikre en bedre kystbeskyttelse, vil samfundet kunne spare millioner. Samtidig vil borgerne i udsatte områder opleve større tryghed, når der opstår skybrud og stormflod. Lige som færre vil blive tvunget til at flytte på grund af klimaforandringer, siger branchedirektør Henrik Friis fra Dansk Infrastruktur i Dansk Byggeri.

Det ekstreme vejr kostede alene beredskaberne og Stormrådet over 180 millioner kr. i 2017, viser beregninger, som den rådgivende ingeniørvirksomhed NIRAS har lavet for Dansk Byggeri. Og ifølge COWI vil omkostningerne til skader på bygninger, infrastruktur med videre løbe op i 100 milliarder kr. de næste 100 år, hvis der ikke gribes ind.

Klima- og Kystfond vil sikre bedre forebyggelse
Centralt i Dansk Byggeris udspil er forslaget om en statslig Klima- og Kystfond. Den skal yde tilskud og lån til kommunernes klimasikrings- og kystbeskyttelsesprojekter. Fonden skal finansieres via et engangstilskud fra staten og ved at bidraget på brandforsikringer sættes op.

NB! Femerntunnelen: Investeringer og ejendomsudvikling. Konferencen afholdes d. 21. november 2019.

- Kommunerne har brug for hjælp til at sikre kyster, landskaber og byer mod oversvømmelser, og grundejerne skal have større incitamenter til at betale for kystbeskyttelse. En Klima- og Kystfond vil betyde, at en stor del af de penge og kræfter, der i dag bruges på at rydde op og udbedre skader efter erosioner og oversvømmelser,  i stedet kan bruges til at forbygge skader på kyster, ejendomme, infrastruktur og landskaber, siger branchedirektør Henrik Friis.

Dansk Byggeri opfordrer også politikerne til at lave en landsdækkende plan for klimasikring i byer og langs kysterne. Den skal sikre, at der er sammenhæng i den indsats, som sker i de enkelte kommuner og hjælpe dem med at prioritere de kritiske steder i landet og føre projekterne ud i livet.

Endelig bør man se på finansieringen af projekter over jorden, som opsamler regnvand i eksempelvis kanaler eller på grønne områder. Det er ofte billigere løsninger, end at lede vandet ned under jorden i rør og kloakker. Men siden det i 2016 blev et krav, at kommunerne skulle betale 25 procent af udgifterne til sådanne løsninger, er der kun etableret ganske få af den slags løsninger. Det skyldes blandt andet, at det kommunale anlægsloft gør det svært for kommunerne at prioritere pengene til klimasikring.

- Det er både ærgerligt og dumt, at forsyningsselskaberne ikke kan få lov til at betale klimasikring med overfladeløsninger selv, og at anlægsloftet blokerer for gode løsninger. Derfor opfordrer vil politikerne til at give selskaberne lov til selv at finansiere den form for klimasikring, og at klimasikring og kystbeskyttelse bliver undtaget fra det kommunale anlægsloft, siger branchedirektør Henrik Friis fra Dansk Infrastruktur i Dansk Byggeri.