Sydhavnslinjen kommer til at bestå af 5 underjordiske stationer fra Fisketorvet til Ny Ellebjerg. Metroselskabets ejere, Københavns Kommune, staten og Frederiksberg Kommune, er blevet enige om, at den fremtidige metrostation ved Ny Ellebjerg. Stationen bliver underjordisk i modsætning til tidligere planer.

Ny Ellebjerg bliver en underjordisk station – og ikke som hidtil planlagt en station i terræn. I den nye aftale skyder København og Frederiksberg hver 150 millioner kr. i anlægget. Københavns bidrag består af en byggegrund til 100 millioner kr. og et direkte tilskud på 50 millioner kr.

Staten bidrager med en byggegrund, som Metroselskabet har værdisat til 120 millioner kr. Hvis denne værdi ikke kan realiseres, er det aftalt, at beløbet dækkes indenfor Metroselskabets langtidsbudget

- Vi har fundet en model, som gør Ny Ellebjerg station langt bedre for passagererne. Nu kommer stationen under jorden og det bliver lettere at komme frem til stationen og skifte til både S-tog og fjerntog – og der bliver mindre gene for beboerne i byggeperioden, siger Københavns overborgmester Frank Jensen.

Ny Ellebjerg er endestation for den fremtidige metro til Sydhavnen. Det har længe været et ønske om at stationen blev lagt under jorden, men prisen på 615 millioner kr. har hidtil været en hindring. Nu er der fundet en model, hvor både staten og Københavns kommune stiller grunde til rådighed, og hvor de 2 ejerkommuner skyder penge i projektet.

NB! Infrastrukturplaner i København til 130 milliarder. Konferencen afholdes d. 26. april 2017.

- Det er en god løsning. Metroen er en hjørnesten i udbygningen af vores by og udviklingen af den kollektive trafik. Og med aftalen sætter vi yderligere gang i byudviklingen omkring det nye knudepunkt. Blandt andet skal det afklares, om der kan bygge boliger og erhverv ved stationen, siger Frank Jensen, der glæder sig til at se det konkrete projekt.

Staten ejer 41,7 procent af Metroselskabet, mens Frederiksberg ejer 8,3 procent og Københavns Kommune ejer 50 procent.

- Jeg vil gerne kvittere for det gode samarbejde mellem alle ejerne af Metroselskabet, som nu er med til at finde økonomien til at lægge Ny Ellebjerg Station under jorden. Det har stor betydning, at vi – de 2 ejerkommuner og staten - står sammen om at finde den bedste løsning for metroen og for borgerne i København og i det øvrige hovedstadsområde, siger overborgmesteren. 

Københavns Kommunes indgåelse af aftalen skal godkendes af Borgerrepræsentationen.

Metroen til Sydhavn skal efter planen til at stå klar i 2023- Sydhavnslinjen kommer til at bestå af 5 underjordiske stationer fra Fisketorvet til Ny Ellebjerg. De 5 stationer bliver en del af en ny metrolinje, der via stationer i Indre by på den kommende Metro Cityringen ender i Nordhavn, hvortil der lige nu er ved at blive boret en metrotunnel.


Relaterede konferencer

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Ungdomsboliger på et modent marked

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Fremtidens betonbyggeri

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.