SMAK Architects kan per 1. august 2019 byde Dorte Alber velkommen som ny chefkonsulent.Dorte Alber har mange års erfaring som proces- og projektleder under RULL-programmet ved Børn &Unge, Aarhus.

Dorte Alber bliver ansvarlig for at udvikle og styrke SMAKs tværfaglige udviklingsprojekter- og processer, og skal som chefkonsulent være med til at udfolde SMAKs visioner om at skabe differentierede lærings- og arbejdsmiljøer.

"Gennem sine 10 år som offentlig bygherre har Dorte opbygget et stort kendskab og en bred erfaring med at sikre klare organisationer, samarbejder og beslutningsprocesser omkring anlægsprojekter i alle skalaer indenfor daginstitutioner, skoler og fritidsmiljøer. Dorte er derfor vant til at håndtere og tilrettelægge komplekse projektorganisationer og samarbejdet mellem offentlige bygherrer og private samarbejdspartnere – og kan dermed assistere og styrke bygherrerne allerede i de tidlige processer af skoleudviklingsprojekterne. SMAKs profil vil derfor fremadrettet være styrket med hensyn til den strategiske planlægning, samt udarbejdelse af analyser over, hvordan bygherrerne bedst muligt håndterer og skaber overblik over ressourcer og processer, både på politisk- og forvaltningsniveau", skriver SMAK Architects.

NB! Akustik og lyd - løsninger i nybyg og ejendomme. Kurset afholdes d. 19. november 2019.

"Dorte vil med sin mange års erfaring som projektleder være med i udviklingen af de pædagogiske projektgrundlag, beslutningsoplæg, samt strategi- og visionsprocesser – med fokus på at skabe synergi mellem pædagogik, organisering og de fysiske rammer. Kombinationen af Dortes faglige baggrund og mange års erfaringer sikrer, at der ikke sker tab af viden undervejs i udviklingsprocessen, og at der efterfølgende kan evalueres på projekterne", skriver tegnestuen videre.

Udover rollen som chefkonsulent vil Dorte Alber ifølge SMAK Architects fungere som projektleder relateret mod bygherrerådgivning og brugerprocesser. Sammen med resten af SMAKs medarbejdere vil hun tegne SMAKs profil udadtil, hvor hun skal være med til at sikre en høj faglig rådgivning og et tæt samarbejde med vores kunder og samarbejdspartnere. Du vil møde hende som en stærk projekt- og procesleder – altid med fokus på samskabelse, helhedstænkning og tværfaglighed.

"Vi glæder os til at gøre brug af Dortes særlige viden og erfaring, der både vil bibringe fornyelse, samt udvide og styrke SMAKs kompetenceområder – med det mål at sikre endnu højere kvalitet i vores projekter, så vi fortsat kan gøre en mærkbar forskel for vores kunder og samarbejdspartnere", skriver SMAK Architects.


Relaterede konferencer

Ny udbudslov KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Stormflodssikring af by- og landområder

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Boligudvikling i København frem til 2030