Flere kendte aktører inden for bygge- og ejendomsbrancherne er blandt de involverede i omdannelsen af et 63.000 kvm stort industriområde på Amager, hvor der planlægges omdannelse og nybyggeri for 2-2,5 milliarder kr.

Amager Strand Nord Gruppen, C.W. Obel, Arkitektgruppen, De Forenede Ejendomsselskaber og Tegnestuen Vandkunsten er blandt de involverede i omdannelsen af 31.600 kvm nedslidte industri- og erhvervsbygninger på Amager.

NB! København investerer 60 milliarder i boliger. Konferencen afholdes d. 24. november 2015.

Grundejerne vil omdanne de 13 grunde på arealet mellem Amager Strandvej, Lergravsvej og Amagerbanen på Amager Øst til en ny bydel med en blanding af forskellige boligtyper, butikker og publikumsorienterede seviceerhverv med et samlet omfang på 93.000 kvm. Boligandelen skal udgøre mellem 40 og 75 procent af bebyggelsen.

På baggrund af en workshop, der blev afholdt i maj 2015 som del af en borgerinddragelsesproces, der er aftalt i et samarbejde mellem kommunen, grundejerne og Amager Øst Lokaludvalg, lægges der op til, at området skal huse kreative erhverv og iværksættere. Samtidig arbejdes der mod så vidt muligt at gøre bydelen bilfri, da den ligger 1 kilometer fra metrostationerne Lergravsvej og Øresund.

NB! Alternativt boligbyggeri. Konferencen afholdes d. 21. oktober 2015.

- Der skal arbejdes med muligheden for at gøre lokalplanområdet til et bilfrit bykvarter, så landskabet og bynaturen får størst mulig rekreativ værdi for de kommende beboere. I den forbindelse skal der undersøges mulighed for lavere parkeringskrav, fastholdelse af arealet mellem den eksisterende vejudlægslinje og Amager Strandvej til et grønt byrum og til fremtidig trafikafvikling, lyder anbefalingen fra Teknik- og Miljøforvaltningen.

Forvaltningen påpeger videre, at enkelte bevaringsværdige bygninger skal indtænkes i området, og der lægges op til, at kommunen kan stille krav om, at 25 procent af boligerne bliver almene. Der skal udarbejdes en ny lokalplan for området, før planerne kan realiseres. Den ventes endeligt vedtaget i midten af 2016.


Relaterede konferencer

Ungdomsboliger på et modent marked

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Fremtidens betonbyggeri

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Plejeboliger for 25 milliarder kr.