Rebild Kommune har valgt entreprenørfirmaet Lars Pedersen & Søn til at stå for det største offentlige udviklingsprojekt i kommunen i nyere tid.

En aftale mellem Rebild Kommune og Lars Pedersen & Søn sætter gang i udviklingen af den nye bydel Støvring Ådale. Aftalen indeholder opførelsen af et nyt sundhedshus for Rebild Kommune og et torv i Støvring Ådale, som første fase i af en helt ny bydel op ad Jernbanekvarteret.

Entreprenøren har købt jorden af kommunen og aftalen indebærer også at entreprenøren løbende skal bygge omkring 250 boliger, samt et byggeri med plads til forskellige private praksisser indenfor sundhedsområdet.

- Byrådet og jeg har arbejdet på det her store spændende projekt i fire år, så jeg er yderst tilfreds med at vi har kunne lande en aftale med entreprenøren, der skal realisere planen. Vi har jo en vision om at knytte Støvring endnu bedre sammen og forstærke den levende og attraktive by, som den er. Derfor etablerer vi en ny bydel, med plads til at mennesker i forskellige aldre og livsfaser kan slå sig ned og bo og leve. En bydel hvor der er lagt vægt på gode udenomsarealer som ramme om et levende byliv. Derfor har det været vigtigt, at vi har taget os tid til at lægge en velovervejet plan for området med designmanual for områdets fremtidige byggeri, gader og byrum, siger kommunens borgmester Leon Sebbelin.

AALBORG: De store projekter. Konferencen afholdes den 26. maj 2020.

Indehaver af Lars Pedersen & Søn A/S, René Thomasbjerg ser frem til samarbejdet og at komme i gang med projektet.

- Det er et utrolig spændende projekt der ligger foran os og borgerne i Støvring. Det er en stor fornøjelse, som lokal virksomhed i kommunen, at kunne bidrage til at indfri visionerne om den her helt nye bydel. Første skridt er, at vi projekterer sundhedshuset, og derefter kommer de almene boliger og de private praksisser. Det er en længere proces, hvor vi skal sikre et godt sammenspil imellem dem der skal færdes og bo i området og det vi bygger. Vi forventer at første spadestik til sundhedshuset bliver taget i november 2021 og huset forventes færdigt i 2023.
Bæredygtighed prioriteres højt

Rebild Kommune har for nylig vedtaget ti bæredygtighedsprincipper, der sikrer et højt niveau af bæredygtighed igennem alle faser af projektet. Det betyder blandt andet at byggeriet udføres med robuste og gedigne materialer, der med en lang levetid sikrer, at byggeriet står flot i hele dets levetid med mindst mulig vedligeholdelse.

Tidligere på måneden udløste det et tilsagn fra Realdania på omkring 2,5 milloner kr. til både en analyse af byggeriets potentiale i forhold til blandt andet energibesparelse, samt tilskud til bæredygtige tiltag i byggeriet. Byggeriet støttes også af staten der har indgået aftale med Rebild Kommune om opførelsen af sundhedshuset og omstændighederne vedrørende de øvrige klinikker og praksisser indenfor sundhedsområdet.


Relaterede konferencer

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Boligudvikling i København frem til 2030

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Servitutter og lokalplaner KURSUS