Ny lokalplan skal give mulighed for at omdanne et 150.000 kvm stort erhvervsområde i Risskov i Aarhus til 1.600-1.700 boliger, og dermed formes en helt ny bydel med mindst 3.200 boliger.

Ifølge Århus Stiftstidende skal byrådet i Aarhus i næste uge behandle en lokalplan (PDF) for et nyt boligområde i Risskov. Det 150.000 kvm store område vest for Lystrupvej, nord for Grenåvej og øst for letbanesporet er delvist privat og delvist kommunalt ejet og beliggende i byzone.

Erhvervsområdet skal omdannes til et blandet bolig- og erhvervsområde, hvor der kan opføres omkring 158.000 kvm bebyggelse med 1.600-1.700 boliger. Området vil komme til at bestå af 90 procent boliger og 10 procent lettere erhverv.

Blandt de private ejere i området er ifølge Århus Stiftstidende virksomheden Konstruct. Firmaet ejer omkring 15 procent af området, og her kan der bygges omkring 300 boliger, hvoraf 25 procent skal være almene boliger, mens resten bliver private lejeboliger.

NB! Aarhus: De store projekter. Konferencen afholdes d. 27. november 2019.

- Vi håber at kunne starte byggeriet i begyndelsen af 2020. Så vil boligerne kunne være klar til indflytning i starten af 2022, siger Ole Vistisen, direktør i Konstruct, til Århus Stiftstidende.

Lokalplanområdet som helhed er opdelt i 6 delområder, der igen er opdelt i 32 storparceller, hvor der skal bygges karréhuse i op til 6 etager, gårdbebyggelser i 6 etager, byhuse i op til 5 etager, erhvervsbebyggelse eller daginstitutionsbebyggelse.

Den nye bydel får navnet Risskov Engby. Umiddelbart nord for området er der allerede fuldt gang i udviklingen af Risskov Engpark, hvor der bygges 6-700 boliger, mens der på Nordlandsvej på den anden siden af Grenåbanen er 700 boliger på vej.

Desuden er 1.200 nye boliger på vej i Bindesbøll Byen i forbindelse med omdannelsen af Psykiatrisk Hospital i Risskov. Projektet udvikles med Lærernes Pension og PKA som bygherrer, KPC som både bygherre og totalentreprenør, Raundahl & Moesby som totalentreprenør og Arkitema Architects som arkitekter. Endvidere er AAB en del af projektet med etablering af 190 almennyttige boliger i Bindesbøll Byen.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i Jylland

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Fremtidens betonbyggeri