Lærernes Pension har styrket samarbejdet med ejendomsforvaltningsselskabet DEAS. Parterne har fornyet deres samarbejdsaftaler. DEAS er valgt til at varetage udlejning, administration og efterfølgende drift af selskabets boligprojekter. DEAS administrerer samlet 68.000 kvm boliger for Lærernes Pension.

Lærernes Pension administrerer og udvikler pensionsordning for godt 140.000 lærere. Pensionsselskabet forvalter en formue på 100 milliarder kr. og har en årlig præmieindtægt på 5,2 milliarder kr. Pensionskassen har investeret 4,5 milliarder kr. i ejendomme, og i 2021 er det målet, at 7 procent af de samlede investeringer skal være i ejendomme. Det gennemsnitlige afkast på ejendomsinvesteringer ligger i niveauet 5-6 procent. Samtidig styrker pensionskassen nu samarbejdet med ejendomsforvaltningsselskabet DEAS.

- Vi har valgt DEAS som forvalter af vores portefølje, fordi de tilbyder den fulde palet af ydelser, som vi har behov for. Vi har desuden gode resultater fra vores samarbejde om førstegangs-udlejning, for eksempel af Jacobsens Have i Valby, hvor DEAS nåede i mål med fuld udlejning, inden byggeriet stod færdigt. Den slags danner solid grobund for fremtidige fælles projekter, siger Henrik Walther Mogensen, finansdirektør i Lærernes Pension.

NB! Frederiksberg investerer 18 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 27. februar 2018.

Lærernes Pension er blandt de investorer, der satser på udvikling og opførelse af nye boligudlejningsejendomme i landets storbyer, herunder Aalborg som for tiden er i rivende udvikling.

- Vi glæder os til at styrke det tætte samarbejde med Lærernes Pension. Det er et samarbejde, der er kendetegnet ved, at vi deler en høj faglighed og dedikation for ejendomme og lejere. Vi vil gøre vores yderste for at sikre Lærernes Pensions interesser og skabe værdi i alle etaper af projekterne til glæde for både kunde og lejere, siger Henrik Dahl Jeppesen, adm. direktør i DEAS, der er landets førende inden for administration, drift og udvikling af ejendomme. 


Relaterede konferencer

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Boligudvikling i København frem til 2030

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Fremtidens betonbyggeri

Køge: det store byggeboom frem til 2032