Thomas Hejnfelt er ansat som ny afdelingsdirektør for Design Hovedstaden i Swecos Byggeri-division fra den 15. oktober 2020. Han genforenes med gamle Sweco-kolleger efter fire år uden for virksomheden hos NCC og senest i en stilling som teknisk direktør i MT Højgaard.

Efter godt 4 år i stillinger hos NCC og MT Højgaard vender Thomas Hejnfelt nu retur til Sweco, som han var ansat hos i perioden 2007 til 2016. Thomas Hejnfelt får i sin nye stilling ansvar for Byggeri-divisionens projekter i hovedstaden, og han afløser Anni Schmidt Nielsen, der den 1. november 2020 tiltræder i rollen som program manager med ansvar for den kommende ERP-implementering i Sweco.

- Min første lange ansættelse i Sweco gav mig et særligt forhold til virksomheden, og derfor er jeg utroligt glad for at kunne vende tilbage i en ny spændende stilling. Mens jeg har været væk, er Sweco blot blevet endnu mere interessant, særligt efter opkøbet af Årstiderne Arkitekter og Kant Arkitekter. Det giver os en ekstra strategisk dimension og en mulighed for at levere mere værdi til kunderne, forklarer Thomas Hejnfelt.

- Jeg har et godt kendskab til Sweco, jeg kender værdierne og potentialet. Efter mine år i entreprenørbranchen, hvor jeg har set projekterne fra et andet perspektiv, kommer jeg med en forståelse for, hvordan vi endnu bedre skaber værdi for kunderne. Det er langt hen ad vejen et spørgsmål om at arbejde effektivt sammen gennem integreret samarbejde. Byggebranchen har et stort potentiale i at optimere processer og udnytte teknologier for at skabe de bedste projekter, siger Thomas Hejnfelt.

Ydelsesbeskrivelser til teknisk rådgivning indenfor byggeri. Kurset afholdes den 5. maj 2021.

I MT Højgaard havde Thomas Hejnfelt ansvar for projekteringsledelse, Virtual Design & Construction (VDC) og tilbudssupport, og før det som sektionsdirektør for Engineering, Byggeri. I NCC havde han ansvaret for VDC, og i sin første periode i Sweco arbejdede han først i konstruktionsafdelingen og siden i afdelingen for Projekt- og Byggeledelse. Under hele sin ansættelse hos Sweco havde Thomas ansvar for BIM-udviklingen.

- Thomas’ brede tilgang og evne til at se projekterne fra flere vinkler er en klar fordel, når vi designer og udvikler de optimale løsninger for kunderne. Hans erfaring inden for det digitale felt er afgørende for vores fortsatte udvikling og optimering af vores forretning, og jeg er sikker på, at Thomas bliver en gevinst for forretningen og vores kunder, siger Lars Bork, direktør i Swecos Byggeri-division.

Thomas Hejnfelt er uddannet civilingeniør fra DTU i 2007 med speciale i bærende konstruktioner og BIM. Derudover har han ligeledes fra DTU en diplomuddannelse i ledelse, som han færdiggjorde i 2017.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Ny udbudslov KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter