Alle landets 98 kommuner fik med den nye isolationslov af 14. juni krav om at finde hoteller og feriecentre, der kan bruges til at isolere smittede borgere og turister. De skal stå klar til 2. bølge som forventes til oktober.

En af de første kommuner der søger faciliteter er Tønder Kommune, som  skriver:

Tønder Kommune har ansvaret for at tilvejebringe frivillige isolationsfaciliteter til COVID-19 smittede borgere og turister gennem aftaler med hoteller, feriecentre og lignende.

Sundheds- og Ældreministeriet har oplistet nogle retningslinjer/krav, som skal opfyldes, for at en potentiel leverandør kan komme på tale som egnet isolationsfacilitet. 

Tønder Kommune har udarbejdet et tilbudsmateriale, som indeholder alle retningslinjer for at kunne byde på den udbudte opgave.

Kontrakten vil være gældende fra senest den 1. oktober 2020

Hele tilbudsmaterialet med relevante oplysninger/data kan rekvireres fra fredag den 3. juli 202.

Baggrund

I maj besluttede Folketinget at der skulle findes hoteller og feriecentre der kan bruges til at isoerle smittede borgere og turister. Loven blev vedtaget endeligt ved 3. behandling den 9. juni 2020:

Lov om ændring af sundhedsloven
(Frivillige indkvarteringsfaciliteter)

....

»§ 210 a. Kommunalbestyrelsen har efter regler fastsat i medfør af stk. 3 ansvaret for at stille faciliteter til rådighed til isolation af borgere, der er konstateret smittede med covid-19, og som på baggrund af kommunens visitation af hensyn til andres sundhed frivilligt vil lade sig isolere på en sådan facilitet.

....

Stk. 2. Egenbetaling for forplejning kan maksimalt udgøre 150 kr. pr. døgn.
Stk. 3. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om kommunalbestyrelsens ansvar efter stk. 1, herunder om, at tilvejebringelse af isolationsfaciliteter kan ske ved kommunalbestyrelsen selv, i samarbejde med andre kommuner eller ved indgåelse af aftale med private leverandører. Sundheds- og ældreministeren fastsætter endvidere nærmere regler om kriterier for visitation til isolationsfaciliteter efter stk. 1, herunder om målgruppe, om retningslinjer for isolationsfaciliteter og om egenbetaling.«

Loven ophæves den 1. marts 2021.

Bemærkninger

Hele baggrunden og analyser kan læses i nedenstående artikel hvor lovens bemærkninger er samlet:

https://byensejendom.dk/article/fra-9-juni-skal-alle-kommuner-leje-hoteller-til-isolations-faciliteter-30868


Relaterede konferencer

Stormflodssikring af by- og landområder

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Boligudvikling i København frem til 2030

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Fremtidens betonbyggeri

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Servitutter og lokalplaner KURSUS