NREP har valgt Newsec som ny samarbejdspartner til full service ejendomsforvaltning herunder bæredygtighedsydelser for selskabets danske portefølje. Aftalen træder i kraft den 1. oktober 2022.

NREP og Newsec Property Asset Management har indgået et nyt samarbejde omkring full service ejendomsforvaltning indeholdende ejendoms- og selskabsadministration, ejendomsdrift samt bæredygtighedsydelser for 100 ejendomme i NREP’s danske ejendomsportefølje.

Administrationsaftalen, der træder i kraft 1. oktober 2022, dækker en af de største og hurtigst voksende ejendomsporteføljer i Danmark. Porteføljen består af en lang række ejendomssegmenter blandt andet bolig, kontor, detail og shoppingcentre, logistik samt social infrastruktur som friplejehjem og seniorboliger.

- Det er vigtigt for NREP, at vi har en samarbejdspartner inden for administration, drift og bæredygtighed, der kan være med til at udfolde vores ambitioner om at forandre ejendomsbranchen og skabe bedre og mere bæredygtige byer. Her ser vi Newsec som den rette partner til opgaven. De har vist os, hvordan de vil kunne bidrage til en positiv udvikling af porteføljen. Det gælder både i forhold til kvalitet i serviceleverancer, digitale løsninger, lejeroplevelser samt med energioptimering af ejendomme og grøn ejendomsdrift, siger Henrik Skak Bender, driftsdirektør og partner i NREP.

NREP og Newsec har i forvejen lignende aftaler i Norge og Finland. Med valget af Newsec til det danske marked har NREP valgt en skalérbar løsning, der vil kunne rulles ud til eventuelle nye markeder. Den nye aftale indebærer samtidig, at NREP’s eksisterende aftale med Cobblestone ikke forlænges.

Milliardbyggeri i Helsingør, Nivå og Whiskybæltet. Konferencen afholdes den 10. november 2022.

- Vi har haft et godt og konstruktivt samarbejde med Cobblestone og andre leverandører gennem en årrække. I den periode er vores forretning blevet større, mere kompleks og mere international, og vores forventning er, at det vil fortsætte. Det indebærer nye behov, og derfor har vi afsøgt mulighederne i markedet for bedst muligt at understøtte den næste fase i vores udvikling, siger Henrik Skak Bender.

I Newsec glæder administrerende direktør Kim Andersen sig over, at man er blevet betroet opgaven med at administrere og udvikle en af de største porteføljer i Norden. Han ser et godt match i Newsecs størrelse og ekspertise i forhold til at administrere og udvikle porteføljen i tråd med NREP’s ønsker.

- Det handler ikke alene om at få lov til at arbejde med en af de største og mest komplekse porteføljer i Norden, men også om at bidrage til udviklingen af en bæredygtig forvaltning af ejendomme. I den sammenhæng er NREP en fantastisk samarbejdspartner med en klar vision for deres portefølje, som vi glæder os til at være med til at realisere gennem konkrete løsninger til nedbringelse af C02 fra ejendommene, siger Kim Andersen, administrerende direktør i Newsec.

NREP og Newsec Property Asset Management samarbejder allerede i dag om administrationen af Dades-porteføljen, som NREP overtog forvaltningen af i 2021.

Newsec Property Asset Management er den største ejendomsforvalter i Nordeuropa med i alt 47 millioner kvm under forvaltning.

Aftalen vedrører i alt 1,085 millioner kvm beliggende i primært Storkøbenhavn, Odense og Aarhus. Porteføljen består af 70 ejendomme på mere end 625.000 kvm samt 36 ejendomme under opførelse med et kommende areal på 460.000 kvm.


Relaterede konferencer

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Ny udbudslov KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Den nye Planlov KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS