Bag det 17.000 kvm store byggeri står et konsortium bestående af investorerne Allan Freivald og Lars Bräuner samt NRE Real Estate, der er NRE Groups investeringsselskab. NRE Denmark har rollen som totalentreprenør, og Mangor & Nagel er arkitekter. PKA er finansiel partner på projektet.

Nu begynder NRE Denmark byggeriet af 181 ejerlejligheder i Københavns nye kanalby på Enghave Brygge. Byggeriet, der får navnet Nobelhuset, opføres på en egen ø i den sydvestligste del af bydelen, afgrænset af Belvederekanalen, Frederiksholmsløbet og to nye kanaler.

NB! Ørestad - nye planer og projekter for 10 milliarder. Konferencen afholdes d. 24. april 2018.

- Enghave Brygge er et spændende område i rivende udvikling. Hos NRE er vi glade for at sætte vores præg på denne udvikling med et moderne etagebyggeri med gode og funktionelle boliger i allerførste række ud til den københavnske havnefront. Vores erfaring fra projekter, vi har gennemført i Nordhavn, er, at netop den nemme adgang til vand vægtes meget højt af beboerne, siger Jacob Eiskjær Olesen, der er administrerende direktør for NRE Denmark.

Den nye ejendom opføres som en 4-7 etagers randbebyggelse ud mod kanalerne med taglejligheder med private tagterrasser øverst. Den indre gårdhave får åbning ud mod Frederiksholmløbet. Alle veje i det nye boligområde blive opkaldt efter nobelprismodtagere. Adressen bliver Linus Paulings Vej, opkaldt efter verdens eneste dobbelte nobelprismodtager.

Lejlighederne får fra 1 til 5 værelser, alle med store vinduespartier, kanaludsigt samt nem adgang til træbryggen langs Frederiksholmsløbet. I kælderniveau etableres parkeringspladser til ejendommens beboere. Den arkitektoniske udformning byder på afvekslende elementer, herunder forskellige altantyper, brug af porte, indhak, varierede teglfacader, baldakiner og detaljeringer i de opmurede lyse facader.

NB! Bygningsreglement 2018 - BR18. Kurset afholdes d. 8. februar 2018.

I forbindelse med byggeriet etableres 2 nye bilbroer og en cykel- og gangbro, der forbinder øen med de tilstødende veje. Byggeriets arkitektur er tænkt ind i den samlede vision for Enghave Brygge, som har fokus på at skabe et tæt, levende og sammensat bykvarter ved havnefronten.

Det samlede etageareal bliver 17.000 kvm, og  de kommende beboere får vand på alle 4 sider og 150 meter til bydelens kommende metrostation.


Relaterede konferencer

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Boligudvikling i Jylland

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Stormflodssikring af by- og landområder