Takket være 4 blanke stemmer blev lokalplanen for Posthusgrunden i Vejle i går godkendt. Planen giver mulighed for 79.700 kvm byggeri.

Ifølge Vafo.dk har et flertal på 15 mod 12 godkendt en revideret lokalplan for Posthusgrunden i Vejle, der udvikles af NPV. Socialdemokratiet var imod den ændrede lokalplan, men da 4 af gruppens medlemmer stemte blankt, blandt ændringsforslaget alligevel vedtaget.

Gruppeformændene for Socialdemokratiet, SF og Konservative ønskede alle en ny lokalplanproces.

- Det står i forslaget, at der er tale om væsentlige ændringer. Det store ord i i åbenbaringen er "væsentlig". Jeg vil gerne have borgmesterens svar på, hvorfor det ikke kræver en ny lokalplanproces, når der skal laves væsentlige afvigelser fra den oprindelige lokalplan, spurgte Martin Sikær (S), ifølge Vafo.dk på byrådsmødet.

VEJLE: De store projekter, byggeri for 30 milliarder. Konferencen afholdes d. 5. november 2020.

Projektet udgjorde oprindeligt cirka 92.400 kvm, hvoraf der var mulighed for 30.000 kvm detailhandel fordelt med maksimalt 25.000 kvm udvalgsvarebutikker og 5.000 kvm dagligvarebutikker.

Det reviderede projekt har et ændret fodaftryk mod de omkringliggende gader som 2016 projektet. I det reviderede projekt er stueetagen og 1. salen ikke gennemgående, og et grønt byrum er rykket fra 2. sal ned i gadeniveau, hvilket blandt andet giver mulighed for flere og større træer.

I det reviderede projekt er der større åbninger i facaden mod Gammelhavn, der underinddeler karréen og skaber forbindelse mellem gaderum og de grønne gårdrum, der nu er flyttet ned i gadeniveau.
Åbningerne giver også mulighed for, at træer og øvrig beplantning fra gårdrummene kan ”bevæge” sig ud i gaderummet, ligesom der vil komme mere sol på Gammelhavn hen over dagen. Det reviderede projekt udgør cirka 79.700 kvm, hvoraf 7.800 kvm er detailhandel, fælles lokaler, restauranter og liberalt erhverv.

Af de 7.800 kvm udgør dagligvarer 4.350 kvm, mens NPV vurderer, at de resterende 3.450 kvm vil fordele sig med 1.700 kvm til caféer, restauranter og fælleslokaler, og cirka 1.750 kvm til udvalgsvarebutikker, liberalt erhverv og serviceerhverv. Det reviderede projekt indeholder ikke længere arealer til store udvalgsvarebutikker.


Relaterede konferencer

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Boligudvikling i København frem til 2030

Stormflodssikring af by- og landområder

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne