Northern Horizon, der er en investor inden for friplejehjem i Norden, har genem sin fjerde nordiske plejehjemsfond, ACIV investeret 648 millioner euro, svarende til 4,9 milliarder kr. i plejeboliger i Norden.

Fonden ejer i marts 2024 44 friplejehjem mens yderligere 3 plejehjem er under opførelse. Dette bringer porteføljen op på 47 plejehjem i alt.

Den fjerde nordiske plejehjemsfond, Aged Care IV investerer i moderne plejehjem i Norden. Fondens strategi adresserer den strukturelle mangel på plejehjem og seniorboligkoncepter, der er en følge af en aldrende befolkning i Norden. Bygningerne udlejes til private og offentlige plejevirksomheder på lange lejeaftaler.

"Vi havde den sidste closing i december 2022, og siden da har vores aktiviteter overgået alle forventninger. I en periode med lav aktivitet på det nordiske ejendomsmarked generelt, har vi oplevet mange interessante muligheder inden for plejeboligområdet, hvilket har gjort det muligt for os at være selektive og at drage fordel af den nuværende markedssituation," siger Kasper Wehner, Co-Fund Manager for Aged Care IV og ansvarlig for investeringer i Danmark.

De 3 største opkøb, som fonden har foretaget, er:

• December 2023 - en portefølje på 15 førsteklasses plejeboliger i Finland erhvervet fra eQ
• Marts 2023 - en portefølje på 6 plejehjem, to børnehaver og 23 seniorboliger i Danmark købt af NREP
• Juli 2022 - en portefølje på 4 svenske plejehjem erhvervet fra SBB

Fondens sidste køb var et plejehjem under opførelse i Hørsholm. Den samlede portefølje er spredt på 3 lande, 31 kommuner, 6 ejendomssegmenter og 24 lejere. Fonden har ambitiøse ESG-krav til sin portefølje, og mere end halvdelen af aktiverne har allerede eller forventes at opnå BREEAM eller lignende certificering.

Northern Horizon har været en pioner inden for friplejehjem i Norden, og selskabet har over en periode på 15 år opbygget en særposition som forvalter for institutionelle investorer, der ønsker at investere i sociale aktiver. Investeringsstrategien har afspejlet sig i flotte afkast og vellykkede porteføljeexits, og Northern Horizon ser yderligere potentiale inden for området.

"Vi er virkelig godt positioneret til at levere værdi til vores investorer – både nu og i fremtiden. Vi har dokumenteret adgang til de bedste off-market muligheder. Vi tror meget på investeringsstrategien, og vi ser mange, spændende muligheder for at investere i sociale aktiver fremadrettet, tilføjer Lars Ohnemus, bestyrelsesformand og konstitueret administrerende direktør.


Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Afholdes 11. marts 2025

Klokken 09.00 - 13.05

Endnu ikke fastsatEndnu ikke fastsat, Offentliggøres snarest, 1000 København


Baggrund

Danmarks Statistik vurderer at der frem til 2030 vil være 170.000 flere ældre over 80 år, og selvom stadig flere klarer sig hjemme vil byggeriet af plejehjem være markant.

Markedet for private plejehjem i Danmark forudses derfor at være meget stort.

Læs mere om programmet

Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.