Nordea forventer større prisfald for ejerlejligheder end for huse i kølvandet på coronakrisen. Sommerhuse er typisk mere prisfølsomme, men det gælder ikke denne gang.

Udsigterne for verdensøkonomien er fortsat dystre. Covi-19 pandemien har udviklet sig til den største sundhedsmæssige krise i 100 år, og de drakoniske tiltag for at bremse smittespredningen har enorme økonomiske omkostninger. Selvom den økonomiske vækst snart vil være på vej op igen i takt med, at de nedlukkede samfund gradvist genåbner kan det vare længe inden de økonomiske ar er helet, lyder det fra Nordeas eksperter i den netop offentliggjorte prognose, Nordea Economic Outlook.

Verdensøkonomien er i år på vej i den dybeste recession siden den store depression i 1930’erne. Dansk økonomi har dog udsigt til gode muligheder for et hurtigt vækst-comeback.

Boligmarkedets udvikling 2021-2030. Konferencen afholdes d. 17. september 2020.

- Verdensøkonomien vil i år skrumpe med 3 procent. Det er den dybeste nedtur siden den store depression i 1930’erne og for Danmarks vedkommende kan vi se frem til et fald i den økonomiske aktivitet på hele 5 procent i år. Nedturen forventes at kulminere i 2. kvartal, hvorefter den gradvise genåbning af samfundet vil åbne døren for et højere aktivitetsniveau ind i efteråret. Så selvom nedgangen i år ventes at blive lige så kraftig som under Finanskrisen, vil dansk økonomi denne gang komme langt hurtigere tilbage på vækstsporet, siger Nordeas cheføkonom Helge J. Pedersen.

Udbruddet af Covid-19 har ændret spillereglerne for pengepolitikken, og forventningen er ikke, at ECB vil stramme pengepolitikken i løbet af prognoseperioden. Uroen på de finansielle markeder i begyndelsen af coronakrisen betød dog, at Nationalbanken måtte sætte renten på indskudsbeviser op med 0,15 procentpoint til -0,6 procent for stabilisere kronekursen.

- Til trods for de lave finansieringsrenter vil kombinationen af en stigende ledighed og forøget usikkerhed føre til prisfald på ejendomsmarkedet. I vores hovedscenario venter vi, at den gennemsnitlige kvm-pris på huse vil falde med 5 procent i år efterfulgt af en mindre fremgang i 2021. På markedet for ejerlejligheder ventes prisfaldene at blive større end på huse, mens priserne på sommerhuse forventes at opleve de mindste prisfald (0-3 procent). Normalt plejer markedet for fritidshuse ellers at være den mest prisfølsomme del af det danske boligmarked, men den negative effekt ventes til dels at blive opvejet af en øget efterspørgsel, som følge af ændrede rejsevaner. Samtidig bliver markedet for sommerhuse understøttet af de lempeligere lånevilkår, der blev indført for 3 år siden, afslutter Helge J. Pedersen.


Relaterede konferencer

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Boligudvikling i Jylland

Fremtidens betonbyggeri

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Ny udbudslov KURSUS