Der er fuldt kog under kedlerne i byggebranchen i Aarhus, og nu er ét af de sidste store arealer i Aarhus midtby solgt. Det er PensionDanmark, som har overtaget den såkaldte DT-grund på godt 36.000 kvm omkring Daugbjergvej og det attraktive grønne område ved Ceres Byen og det fornyede Godsbaneareal.

Aarhus har vokseværk, og med en årlig nettotilvækst på 4.000 - 5.000 indbyggere er der pres på boligefterspørgslen. Aarhus Ø og området omkring den gamle fragtmandscentral i Åbyhøj samt campusområdet Katrinebjerg er eksempler på bydele, der oplever et stort bolig-byggeboom i disse år. Derfor er der også ved at være solgt ud af større grundstykker og byggemuligheder inden for Ringgaden i Aarhus, som omkranser midtbyen.

Salget af DT-grunden omfatter således et af de sidste større udviklingsarealer i den centrale del af Aarhus. Dertil er det også en af de større projektsager, som Newsec Advisory i Aarhus har formidlet – dog med flere på vej.

PensionDanmark investerer 2 milliarder kr. i at udvikle en ny eftertragtet bydel med 70.000 kvm bæredygtige livsstilsboliger og erhvervsbygninger. Sælger er Ferguson Nordic Holdings, som Newsec har rådgivet under hele processen.

- Vores formidling af DT-grunden er et resultat af et tæt samarbejde mellem Ferguson Nordic Holdings og Newsec Advisorys afdelinger i både Aarhus og København. Formidlingen er desuden endnu et resultat af vores tætte tværnordiske samarbejde i Newsec Advisory, hvor vi indtil videre har løst adskillige opgaver for blandt andet Ferguson Nordic Holdings, fortæller seniorpartner og Head og Transactions i Newsec Advisory, Brian Tretow-Loof.

NB! Aarhus: De store projekter. Konferencen afholdes d. 28. november 2018.

- I kraft af Newsecs position som Nordeuropas største ejendomsrådgiver har vores investeringsafdelinger i Norden, løbende kontakt med de 650 største og mest aktive investorer på de nordiske markeder. Og på det nuværende ejendomsmarked, hvor 2/3 af alle handler involverer internationale investorer, stiller det nye, komplekse krav til både håndteringen og samarbejdet omkring ejendomshandlerne, siger han.

DT-grunden på godt 36.000 kvm, med mulighed for at opføre op til 70.000 kvm, huser aktuelt byggemarkederne Stark og Silvan. Sidstnævntes administration, og de 2 byggemarkeder vil i en periode fortsætte som lejere i de eksisterende bygninger.

Den nye bydel i ”Smilets by” bliver udviklet i samarbejde med udvikler og totalentreprenør Casa, der har arbejdet med udvikling af DT-grunden, og området står nu over for sidste fase, hvor det handler om at videreudvikle og realisere projektet sammen med PensionDanmark og Aarhus Kommune.

Det bliver samtidig en ”gylden” bydel, hvor samtlige bygninger vil blive bæredygtighedscertificeret til minimum DGNB Guld. Projektet vil omfatte fællesskabsbaserede livsstilsboliger til segmentet over 50 år, familieboliger, almene boliger, kontorbygninger og boliger til studerende. Alt sammen med en attraktiv beliggenhed tæt på blandt andet Aarhus Å, kulturbyen og flere uddannelsesinstitutioner.

Fakta om DT-grunden

·         Grundareal: 36.238 kvm indeholdende administrationsbygning til Silvan, Silvan Byggemarked og Stark Byggemarked.

·         Samlet projektværdi er 2 milliarder kr.

·         Investor og udvikler: PensionDanmark

·         Totalentreprenør og udvikler: Casa

·         Rådgivere: Bruun Hjejle har været rådgiver for Pensiondanmark, Bech Bruun for Casa og Klar Advokater/Newsec Advisory A/S for Ferguson Nordic Holdings.


Relaterede konferencer

Den nye Planlov KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Stormflodssikring af by- og landområder

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning