Den voksende nethandel og skærpede krav om hurtige leverancer øger efterspørgslen efter lager- og logistiklokaler. Udbuddet har ikke været lavere i 11 år, viser tal fra erhvervsportalen Ejendomstorvet.dk.

Flere års opsving og øget nethandel kan mærkes i statistikkerne over ledige erhvervslokaler: Danmark har ikke haft færre tomme logistiklokaler, lagerhaller og fabriksejendomme siden april kvartal 2008.

- Udbuddet af logistik- og industrilokaler toppede i 2011 og 2012, og siden er udbuddet faldet nærmest kvartal for kvartal. Ved udgangen af 2018 brød udbuddet ned gennem 2 procent af de samlede lokaler i landet, og nu er vi helt nede på 1,8 procent, siger Nicholas McFall, analytiker i Ejendomstorvet.dk.
 
Portalen er ejet af landets ejendomsmæglere ligesom ”søsterportalen” Boligsiden.dk. På landsplan er lige godt 1.500 lager- og produktionslokaler udbudt til leje eller salg via Ejendomstorvet.dk.

- Vi kan måske komme lidt længere ned, men vi er ved eller omkring bunden, og der er behov for at få bygget en del. Internethandlen kan øge efterspørgslen på lokaler, fordi Amazon og andre udenlandske giganter ser Danmark som et umodent marked. Hos os er levering inden for 1-2-3 dage almindelig, men for eksempel i Amsterdam kan man bestille om formiddagen og få varerne leveret om eftermiddagen. Det kræver decentrale lagre og dermed mere plads, Stig Plon Kjeldsen, analysechef hos Nordicals (før Nybolig Erhverv).

NB! Renovering - udviklingsprojekter for 120 milliarder. Konferencen afholdes d. 1. november 2019.

Særligt tendensen last mile distribution kan skabe øget efterspørgsel, mener Stig Plon Kjeldsen.

- Vi ser eksempelvis, at store virksomheder har centrallagre i Køge, men det er for langt at sende varebiler mod København derfra, og derfor etablerer nogle virksomheder mindre, supplerende lagerlokaler i for eksempel Glostrup eller Rødovre, siger han.

Den store efterspørgsel på logistik- og lagerlokaler afspejles også i lejepriserne. Det seneste år er den gennemsnitlige leje for udbudte lokaler steget med 4 procent og dermed samlet med 27 procent de seneste 5 år.

- Tomgangen er ved at være i bund, og det har affødt højere lejeniveauer. Men det drejer sig ikke kun om kr. og ører. Vi ser jævnligt, at lejere – for overhovedet at få nogle af de eftertragtede lokaler – må påtage sig længere lejeaftaler og en større del af driftsomkostningerne, siger Lennert Falkenberg, seniorrådgiver hos Colliers International i Aarhus.

Nordjylland har med 1,1 procent den laveste andel udbudte logistik- og lagerlokaler, derefter følger Vestjylland med 1,4 procent. I hele landet er der godt 103 millioner kvm, og heraf står lige knap 1,9 millioner kvm tomme. Det seneste år er lidt over 300.000 kvm taget af markedet – typisk fordi lokalerne er blevet udlejet eller solgt.


Relaterede konferencer

Ungdomsboliger på et modent marked

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Logistik og industri - fart på nye muligheder