Projektet omfatter 41 ungdomsboliger fordelt på 3.000 kvm samt 1.200 kvm erhverv. Forvaltningen er dog skeptisk over for planen om nedrivning af bevaringsværdige bygninger.

Teknik- og Miljøudvalget i København skal den 28. september 2020 tage stilling til, om der skal sættes gang i udarbejdelsen af en ny lokalplan for en matrikel mellem Hejrevej 5 og Svanevej 8 i Bispebjerg.

Her vil Ejendomsselskabet Hejrevej 5 ved Jesper Ravn Christensen fra JC Nedrivning og William Tolman og Ivan Stubbe Hansen fra Tømrer-og Snedkerfirmaet P. Winther Jespersen nedrive de eksisterende, bevaringsværdige bygninger og erstatte dem med ungdomsboliger og erhverv.

Fredede og bevaringsværdige bygninger - nye regler, løsninger og tilskud underlagt BR18. Konferencen afholdes den 25. marts 2021.

I en indstilling fra forvaltningen anbefales det dog, at bygningerne på Hejrevej 5 bevares og udpeges med høj bevaringsværdi.

"Bygningerne er fra en periode i begyndelsen af 1900-tallets Bispebjerg med mindre industri, og bidrager derigennem til et værdifuldt kulturmiljø. Den arkitektoniske egenart er velbevaret og indgår i fortællingen om områdets særlige karakter med boliger og industri. Samlet begrunder dette en forhøjelse af bevaringsværdien, som senest blev fastsat i 1990-91. På Svanevej 8 er der i dag mindre skure, som ikke er bevaringsværdige", skriver forvaltningen.

Foruden 1.200 kvm erhverv omfatter projektet 41 ungdomsboliger på i alt 3.000 kvm, men forvaltning anbefaler, at der stilles krav om en andel af familieboliger, idet gennemsnitsstørrelsen på boliger i Bispebjerg er cirka 65 kvm, hvor den i resten af byen er mellem 73 kvm og 99 kvm.

Ny trend: Små boliger. Konferencen afholdes den 21. januar 2021.

"Det betyder, at beboere må flytte væk, når der sker familieforøgelse. Bispebjerg rummer i dag en høj koncentration af ungdomsboliger og flere projekter er på vej", skriver forvaltningen.

Hvis politikerne ikke beslutter at udpege bygningerne som bevaringsværdige, kan de rives ned. Opførelse af ungdomsboliger og erhvervsbyggeri vil dog fortsat kræve, at der udarbejdes en lokalplan selvom bygningerne ikke bevares.


Relaterede konferencer

Den nye Planlov KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Ungdomsboliger på et modent marked

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens