Opførelsen af Nyt Hospital Nordsjælland kan nu gå i gang efter, at Region Hovedstaden har underskrevet den endelige kontrakt med NCC som hovedentreprenør. Kontrakten på projektets første fase udgør 1,2 milliarder kr. ud af den samlede entreprenøropgave på 2,4 milliarder kr.

Opførelsen af Nyt Hospital Nordsjælland med 570 ensengsstuer kan nu gå i gang efter, at Region Hovedstaden har underskrevet den endelige kontrakt med NCC som hovedentreprenør. Det oplyser NCC i en pressemeddelelse.

Projektet omfatter 118.000 kvm tegnet af Herzog & de Meuron og Vilhelm Lauritzen Arkitekter. Det nye Nordsjællands Hospital er det sidste af de store supersygehuse, der skal opføres i Danmark. Det samlede byggeteam, altså Nyt Hospital Nordsjælland, NCC og projektets totalrådgiver, har brugt perioden efter sommerferien på at finde tekniske og metodemæssige optimeringer.

Hospitalet opføres i den nye bydel Favrholm i Hillerød, hvor udsigten til sygehusbyggeriet allerede har afstedkommet markant interesse fra projektudviklere. Den samlede byggeperiode ventes at tage 4 år.

- Vi glæder os meget til at fortsætte det allerede gode og tillidsfulde samarbejde med projektets bygherre, Nyt Hospital Nordsjælland. At skulle opføre et hospital af denne størrelse med alt, hvad det indebærer af entreprenørydelser og digitale byggestyringsprocesser ligger rigtig godt til os, og vi ser frem til at tage hul på opgaven, siger direktør Palle Bjerre Rasmussen, NCC Danmark, i pressemeddelelsen.

SENIOR-boliger og seniorkollektiver - ideer, udvikling og byggeri. Konferencen afholdes d. 28. april 2020.

Den underskrevne kontrakt gælder alene fase 1, der omfatter byggemodning, jord-, kloak-, beton- og stålarbejder. Fase 1 udgør 1,2 milliarder kr. af det samlede budget.

Samtidig skal NCC stå for udbud og indkøb af entrepriser til lukning med facader og tag (altså tag, vinduer mv. der gør bygningen tæt) samt en serviceby til hospitalet (fase 2). Endelig skal NCC stå for udbud og indkøb af entrepriser vedrørende aptering (altså udførelsen af de faste, indvendige dele af bygningen), installationsfag (eksempelvis ventilationer, rør og kabler) og terrænarbejde (fase 3). Forudsætningen for at fase 2 og fase 3 kan indgå i NCC’s hovedentreprise er, at indkøb og styring af entrepriserne kan holdes inden for bygherrens budget, hvilket NCC sammen med bygherre skal vurdere i næste fase.

Opførelsen af hospitalet bliver det største enkeltstående byggeprojekt i Nordsjælland nogensinde. Den lave bygning på 4 etager er formet som en firkløver. Ambitionen er at skabe et referenceværk for fremtidens hospitaler ved at bryde med det kolde, institutionelle udseende, som hospitaler kan være kendt for.

- Det kræver en dedikeret entreprenør at skabe så stort et hospital til borgerne, og NCC får en nøglerolle i at sikre, at hospitalet bliver noget særligt. Vi har store forventninger til NCC. Det gælder især i forhold til at drive en effektiv og digitaliseret byggeproces, hvor vi kan følge tidsplaner og budget nøje og på den baggrund træffe de rette beslutninger sammen. Så vi skaber et særligt hospital til borgerne, siger Henrik Schødts, projektdirektør for Nyt Hospital Nordsjælland.

Projektet bliver løbende ordreregistreret igennem projektperioden i forretningsområdet NCC Building Nordics.


Relaterede konferencer

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Køge: det store byggeboom frem til 2032